Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Lars Møller » Side 9

Anmeldelse: ‘The Confession Killer’

17/12/2019 | Flixfilm

confession killer anmeldelse netflix dokumentar 2019

‘The Confession Killer’ byder på flere twists and turns end den gængse fiktionsdramaserie, men indeholder også en interessant fortælling om løgnens mester, der blev fanget i et spind af sine egne løgne.

Skrevet af Lars Møller.

”Den sidste, han dræbte, betød ikke mere for ham end den sidste cigaret, han røg,” lyder det fra Texas Ranger, Bob Prince, da sagen om Henry Lee Lucas var på sit højeste. Medierne havde allerede døbt ham den største seriemorder i amerikansk historie, og de kunne ikke lade være med at sværme om Lucas. De ville forstå den mand, der påstod at have myrdet over 500 mennesker på de amerikanske landeveje. ”Det betød ikke noget. Jeg følte ikke noget,” forsikrer Lucas kameraerne om, da han sidder i sin celle i Georgetown, Texas, og mediebevågenheden ingen ende ville tage. Men var det overhovedet muligt for én enkel mand at stå bag utallige mord rundtomkring i hele USA?

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Lars Møller » Side 9

Anmeldelse: ‘Marriage Story’

09/12/2019 | Flixfilm

marriage story anmeldelse review netflix film 2019

’Marriage Story’ er et hjerteskærende skilsmissedrama, der viser et parforhold fra de bedste og værste sider. Man bliver nærmest blæst bagover i nogle af filmens stærkeste scener, og man hører sig selv grine, man fornemmer smerten, og man mærker sig selv helt ind, hvor man sjældent kommer.

Skrevet af Lars Møller.

Noah Baumbach er efterhånden en notorisk manuskriptforfatter og instruktør i Hollywood, når det kommer til film om familieforhold, kærlighed og de helt fine følelser. Baumbach formår ikke bare at drage sit publikum ind under huden på sine karakterer, men faktisk helt ind i karakterenes indbyrdes forhold – dér hvor det gør særligt ondt. Han fremmaner det menneskelige igennem intense og virkelighedsnær dialog, hvilket gør, at man får et helt særligt bånd til de karakterer, der optræder i hans manuskripter.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Lars Møller » Side 9

Anmeldelse: ‘The Movies That Made Us’ – sæson 1

03/12/2019 | Flixfilm

The Movies That Made Us anmeldelse review sæson 1 2019 netflix

Konceptet bag ’The Movies That Made Us’ har stort potentiale, men ender uheldigvis med at ligne et overklippet sammensurium af, hvad man ville finde på de pågældende DVD-skivers ekstra materiale.

Skrevet af Lars Møller.

For to år siden havde dokumentarserien ’The Toys That Made Us’ premiere på Netflix. Serien gennemgik en række velkendte stykker legetøj og franchises. Og den prøvede at nå ind til, hvorfor legetøjet kan have så stor en betydning for de mange voksne mennesker, der stadig forbinder deres actionfigurer med en bedre og mere uskyldig tid. Seriens tredje sæson har netop haft premiere, og instruktøren bag de nyeste afsnit, Brian Volk-Weiss, har nu udviklet en spin-off-serie med samme koncept – men her kigges der i stedet på film, der har haft en stor indflydelse på vores liv.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Lars Møller » Side 9

Anmeldelse: ‘Klaus’

17/11/2019 | Flixfilm

klaus netflix film anmeldelse review 2019

Netflix’ nyeste bud på en julefilm for hele familien er både rørende, morsom og, vigtigst af alt, original. Filmens animation føles forfriskende velkendt, og den formår at byde julen velkommen på den mest eventyrlige måde.

Skrevet af Lars Møller.

’Klaus’ er resultatet af Netflix’ første samarbejde med det spanske animationsstudie SPA Studios. Studiet og dets grundlægger, Sergio Pablos, har tidligere leveret animationer og karakterdesigns til både Disney og DreamWorks – og det har været med forrygende succes.

Nu står de på egne ben med juletegnefilmen ’Klaus’, som allerede må siges at være Netflix’ tidligere julefilm langt overlegen – sidste års ’The Christmas Chronicles’ var et rædderligt forsøg på at skabe en klassisk julefilm.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Lars Møller » Side 9

Anmeldelse: ‘Living with Yourself’ – sæson 1

22/10/2019 | Flixfilm

Living with Yourself anmeldelse sæson 1 review netflix 2019

‘Living with Yourself’ kan ved første øjekast ligne et mislykket forsøg på en tragikomisk science fiction-serie, men er man tålmodig, finder man ud af, at den rent faktisk har noget at byde på. To gange Rudd er heldigvis ikke for meget.

Skrevet af Lars Møller.

Science fiction-genren er ofte blevet brugt for at skabe både overdreven og eftertænksom komik. Med alt fra ‘Mork & Mindy’ til ‘Rick & Morty’ er sci fi blevet taget op og brugt aktivt for at skabe fuldstændigt surrealistiske og ‘out-of-this-world’ situationer for vores hovedkarakterer. Situationerne er mange, og vi har både set forelskelsen i et udenjordisk væsen, eller eksistensgrundlaget for en syltet agurk. Absurditeten er til at føle på, og er den brugt korrekt, vil man både fornøjes og undres. Med ‘Living with Yourself’ stiller skaber, Timothy Greenberg, spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du ved et uheld kom til at skabe en bedre version af dig selv?

Læs hele artiklen…