Den stjernespækkede katastrofefilm ‘Leave The World Behind’ med Oscar-vinder Julia Roberts, Oscar-nomineret Ethan Hawke, Oscar-vinder Mahershala Ali og Kevin Bacon har endelig fået sin første fulde trailer.
Den kan ses nederst i artiklen, mens den apokalyptiske film kan streames på Netflix Danmark den 8. december.
Streamingtjenesten Netflix har netop udsendt første teaser trailer til den kommende apokalyptiske storfilm ‘Leave The World Behind’ med en stjerneparade af skuespillere; Julia Roberts, Ethan Hawke, Mahershala Ali og Kevin Bacon.
Katastrofefilmen har premiere på Netflix Danmark den 8. december og nederst i artiklen finder du første trailer.
I ‘Leave The World Behind’ bliver en families ferie vendt på hovedet, da to fremmedeankommer om natten og bringer nyheder om et mystisk cyberangreb og søger tilflugt i huset, de hævder er deres.
Streamingtjenesten Netflix vil i 2023 have premiere på flere originale film og serier end nogensinde.
Udvalget i Danmark nærmer sig allerede 7000 titler, men Netflix har ikke i sinde at stoppe med at tilføje mere underholdning til tjenesten.
I denne artikel giver vi dig en oversigt hvilke nye Netflix-film du kan se frem til i 2023.
Nedenfor har vi samlet en liste over allerede annoncerede spillefilm fra Netflix, som vi er bekendte med får premiere på streamingtjenesten i 2023. Listen er således ikke komplet og vil blive opdatere løbende, men på nuværende tidspunkt vil mere end 50 nye film kunne ses på Netflix i løbet af året.
Glæd dig blandt andet til David Finchers kommende seriemorderfilm ‘The Killer’, der handler om en koldblodig lejemorder (Michael Fassbender), som får en psykologisk krise i en verden uden moralske skrupler.
Zack Snyder er også tilbage med den episke intergalaktiske sci-fi-film ‘Rebel Moon’, som er inspireret af ‘Star Wars’, mens Chris Hemsworth vender tilbage som den frygtløse lejesoldat Tyler Rake i fortsættelsen til det enorme streaminghit fra 2020; ‘Extraction 2’.
Man kan også se frem til de to danske film ‘A Beautiful Life’ og ‘Ehrengard’ hvor sidstnævnte er en filmatisering af en af Karen Blixens (1885-1962) sidste værker med Oscar-vinderen Bille August ved roret. Scenografien er designet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, mens Sidse Babett Knudsen og Christopher Læssø er på rollelisten.