Netflix-dokumentar nomineret til Oscar
16/01/2015 | FlixfilmForleden blev årets Oscar-nomineringer afsløret og her var Netflix-dokumentaren Virunga, om en gruppe modige menneskers kamp for at beskytte Virunga National Park i Congo, blandt de nominerede i kategorien; bedste dokumentarfilm.
Virunga, som den amerikanske skuespiller og filantrop Leonardo DiCaprio har produceret, handler om en gruppe parkbetjente, der sætter livet på spil for at redde Afrikas mest dyrebare nationalpark og de truede gorillaer, som lever der. Gruppen kæmper for at beskytte parken, som er på UNESCOS verdensarvsliste, fra bevæbnede militser, krybskytter og andre mens et oprør bryder ud.
Netflix købte sidste år de eksklusive rettigheder til Virunga og den fik premiere på streamingtjenesten i november 2014.