Man har altid nemt kunnet genkende en original Netflix-film eller -serie på det ikoniske røde “N”-logo.
Men nu har Netflix overraskende valgt at fjerne logoet. Det betyder, at man, når man browser udvalget, ikke længere kan se forskel på Netflix’ egne produktioner og de titler, som streamingtjenesten blot har købt rettighederne til.
Siden de første originale serier som ‘Lilyhammer‘, ‘House of Cards‘ og ‘Hemlock Grove‘ fik premiere i 2012, har Netflix ellers med stolthed markedsført sit indhold som “Netflix Original”.
Det er næsten ikke til at tro, men i disse dage for 10 år siden havde den første originale serie fra Netflix premiere.
Der er ikke tale om ‘House of Cards’, som mange nok forbinder med begyndelsen på det Netflix vi kender fra i dag med utallige originale film og serier.
Det var derimod den norsk/amerikanske ‘Lilyhammer‘ med Steven Van Zandt (‘The Sopranos’) i hovedrollen, som blev udviklet i samarbejde med den norske tv-station NRK.
I ‘Lilyhammer’ kommer den tidligere mafiaboss Frank Tagliano under vidnebeskyttelse og han bliver derfor sendt til byen Lilyhammer i Norge. Han kan dog ikke ligge de dårlige vaner fra sig og kommer derfor hurtigt i politiets søgelys, da han begynder at styre det kriminelle miljø i byen Lilyhammer.
Netflix markedsfører “Netflix Originals” som værende eksklusive film og serier, som forventelig vil være tilgængelige på streamingtjenesten for evig tid. Dette viser sig dog ikke at være tilfældet.
Første serie, som streamingtjenesten Netflix tidligere har markedsført som værende en ‘original serie fra Netflix” er nemlig allerede blevet fjernet fra udvalget.
Det drejer sig om første sæson af serien Lilyhammer, som Netflix producerede i samarbejde med den norske tv-station NRK og tidligere er blevet udråbt og markedsført, som værende den første originale serie fra Netflix nogensinde.
Lilyhammer sæson 1 er således ikke længere tilgængelig på Netflix Danmark og serien bliver ikke længere markedsført som værende en Netflix-serie. Sæson 2 og 3 kan dog stadig findes på streamingtjenesten.
Vi har set det sidste til gangsteren Frank ”The Fixer” Tagliano og hans nye liv i Lillehammer i Norge. Netflix har nemlig besluttet, at ligge serien på is og ikke lave flere afsnit. Det bekræftede streamingtjenesten forleden til konferencen TCA.
Netflix nåede at lave tre sæsoner før Lilyhammer blev droppet. Alle tre sæsoner kan ses på Netflix Danmark.
Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix udtaler, “Vi fortsætter ikke med Lilyhammer, da den er røget i økonomiske problemer eftersom den er lavet i samarbejde med en norsk tv-station. Samtidig var det svært, at få den eksklusivitet som vi ønsker at få med vores dramaserier, hvilket kontrakten med den norske tv-station problematiserede. Vi (Netflix, red.) er store fans af Lilyhammer.”