Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Lilyhammer » Side 4

Netflix planlægger endnu en sæson af Lilyhammer

01/10/2013 | Flixfilm

lilyhammer 3 netflixMens vi venter på at Lilyhammer sæson 2 får premiere på Netflix, hvilket den gerne skulle i løbet af efteråret, lader det til at Netflix er i gang med forhandlingerne omkring en sæson 3.

Seriens hovedrolleindehaver Steven Van Zandt udtaler til det norske medie VG.no, at planlægningen omkring sæson 3 er i gang, men det hele kommer an på Bruce Springsteen’s E Street Bands turneplaner, hvor Steven Van Zandt spiller guitar. Han fastslår dog, at han meget gerne vil lave en ny sæson og den sandsynligvis snart vil blive offentliggjort. Optagelserne af Lilyhammer har tidligere været i vejen for Bruce Springsteens turneplaner, da Steven Van Zandt i forbindelse med optagelsen af sæson 2 var nødt til at droppe dele af tureen, hvor han derfor blev erstattet af guitaristen fra Rage Against the Machine, Tom Morello.

Flere medier skriver desuden, at det var meningen at nu afdøde James Gandolfini skulle have medvirket i sæson 2 og en eventuel tredje sæson af Lilyhammer. James Gandolfini og Steven Van Zandt spillede tidligere sammen i den populære gangsterserie The Sopranos. I sommers døde James Gandolfini desværre af et hjerteanfald mens han var på ferie i Italien og nåede dermed ikke at kunne være med i Lilyhammer, hvilket ellers vil have været et potentielt seerhit, vurderer flere medier.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Lilyhammer » Side 4

Netflix vil lave dokumentarprogrammer og stand-up

24/07/2013 | Flixfilm

netflix dokumentar stand up comedyNetflix har det seneste stykke tid og særligt efter premieren på den politiske serie House of Cards, modtaget store roser for deres egenproduktioner. Netflix vil derfor skrue op for deres produktioner således de ligeledes kan tilbyde deres kunder eksklusivt indhold som kun kan ses hos Netflix. Men udover store serieproduktioner som House of Cards og Hemlock Grove, vil Netflix i fremtiden også lave dokumentarer og stand-up comedy. Det afsløres i det seneste kvartalsregnskab fra Netflix.

Hvilke programmer vi har i vente og hvornår de eventuelt vil få premiere afsløres ikke, men Netflix skriver, at dokumentar-programmer og film samt stand-up comedy er meget populære på streamingtjenesten. Det er endvidere programmer som man ofte ikke kan se på andre streamingtjenester.

I løbet af 2013 kommer der dog flere egenproduktioner fra Netflix. Snart får Ricky Gervais komedieserie Derek premiere på Netflix. Det samme gør Lilyhammer sæson 2 og Turbo: F.A.S.T.(Fast Action Stunt Team), en eksklusiv animationsserie fra DreamWorks Animation. I 2014 kommer der nye sæsoner af både House of Cards, Hemlock Grove og Orange is the New Black. Samtidig får den nye science fiction serie Sense8 premiere på Netflix. Sense8 er skabt af The Wachowskis som ligeledes står bag The Matrix trilogien. Netflix vil også meget gerne lave en femte sæson af Arrested Development, men der er intet endeligt på plads endnu. Der er dermed en masse nyt indhold at glæde sig til.


Flixfilm » Lilyhammer » Side 4

Lilyhammer sæson 2 kommer snart på Netflix

22/07/2013 | Flixfilm

lilyhammer netflix dkI forbindelse med offentliggørelsen af Netflix’ seneste kvartalsregnskab blev det afsløret, at anden sæson af krimiserien Lilyhammer får premiere på Netflix inden årets udgang. Første sæson af Lilyhammer kan allerede ses på Netflix Danmark.

I serien Lilyhammer kommer den tidligere mafiaboss Frank “The Fixer” Tagliano under vidnebeskyttelse efter han har vidnet i en amerikansk retsag. Han bliver derfor sendt til byen Lilyhammer i Norge, som han bedst kender fra de Olympiske Lege i 1994, hvor byen havde værtskabet. Her starter han sit nye liv under navnet Giovanni Henriksen, men han kan dog ikke ligge de dårlige vaner fra sig. Han kommer derfor hurtigt i politiets søgelys, da han begynder at styre det kriminelle miljø i Lilyhammer.

Rollen som Frank “The Fixer” Tagliano spilles af Steven Van Zandt, som nok bedst er kendt for sin tjans som guitarist i E Street Band, hvor han ofte turnerer sammen med Bruce Springsteen. Steven Van Zandt fik positive tilbagemeldinger på sin rolle og serien slog seererekord i Norge da den havde premiere i januar 2012.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Lilyhammer » Side 4

Netflix Danmark

22/11/2012 | Flixfilm

Den 16. oktober 2012 kom Netflix til Danmark, men den amerikansk medievirksomhed blev grundlagt helt tilbage i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph.

Oprindeligt startede Netflix som en DVD-udlejningsservice, hvor kunder kunne bestille film online og få dem leveret via post. Det var anderledes end for eksempel Blockbuster, hvor man selv skulle ned i butikken og huske at aflevere den lejede film eller serier tilbage, oftest efter 24 timer.

Læs hele artiklen…