Mahershala Ali, som i Netflix-serien House of Cards spiller lobbyisten Remy Danton, samt medvirker i bl.a. The Hunger Games: Mockingjay – Part 1 & 2, vil til næste år tone frem i endnu en Netflix-serie.
Det sker når superhelteserien Luke Cage får premiere hvor Mahershala Ali vil spille skurkerollen som Cornell “Cottonmouth” Stokes, der vil gøre livet surt for Luke Cage og indbyggerne i New York City. Det bekræfter Marvel og Netflix i en pressemeddelelse.
“Mahershala er en skuespiller med ekstraordinær pondus. Som Cottonmouth kan han virkelig slå sig løs,” udtaler Jeph Loeb, Head of Marvel Television. “Luke Cage vil ikke vide hvad der er efter ham.”
Er du vild med serien Marvel’s Daredevil og ønsker at vide mere om seriens tilblivelse, så kan du nu komme med bag kameraet på den anmelderroste superhelte-serie. Se videoen nederst i artiklen.
I videoen fortæller blandt andet skuespillerne Vincent D’Onofrio og Matt Murdock om deres roller som henholdsvis superskurken Wilson Fisk og den blinde superhelt Daredevil.
Matt Murdock er drengen, der mistede synet, mens hans andre sanser blev forstærket. Som voksen kæmper han nu mod uretfærdighed som advokat om dagen og som den maskerede superhelt Daredevil om natten i Hell’s Kitchen-kvarteret i New York. Han vil gøre alt for at gøre byen til et mere sikkert sted, men det er ikke nemt med bagmanden Wilson Fisk på nakken.
Den kommende Netflix-serie om superheltinden Jessica Jones, der laves i samarbejde med Marvel har løftet sløret for flere af de medvirkende skuespillere.
Blandt de nye medvirkende finder man Carrie-Anne Moss, der nok bedst kendes for sin rolle som Trinity i The Matrix trilogien eller som Natalie i den Oscar-nominerede Memento, der er instrueret af Christopher Nolan. Endvidere er Rachael Taylor (Grey’s Anatomy, Transformeres) ligeledes blevet tilknyttet serien. Det skriver Deadline. Hvilken roller de nye skuespillere vil indtage, er endnu ikke blevet offentliggjort.
Der er tidligere blevet annonceret, at Krysten Ritter vil spille hovedrollen som superhelten Jessica Jones, der får sine superkræfter efter at være kollideret med en bil lastet radioaktive stoffer. Den skotske skuespiller David Tennant (Doctor Who) skal spille superskurken Dr. Zebediah Killgrave og Mike Colter (Salt) indtager rollen som superhelten Luke Cage.
Den skotske skuespiller David Tennant, der er bedst kendt for sin rolle som den 10. doktor i serien Doctor Who, skal spille superskurken Dr. Zebediah Killgrave i den kommende superhelte-serie Jessica Jones fra Marvel og Netflix. Det har Marvel netop annonceret.
I serien er den tidligere superhelt Jessica Jones ved at opbygge sit personlige liv og karriere som en detektiv sammen med hendes forlovede Luke Cage, da hun bliver trukket ind i en række sager hvor de kriminelle har ekstraordinære evner. Den gådefulde Killgrave dukker dog op og sender chockbølger gennem den tidligere superheltindes verden.
Dr. Zebediah Killgrave, også kaldet Purple Man, er en skurk fra Marvel Universet, der kan kontrollere andre mennesker blot ved hjælp af stemmen. Han betegnes som værende Jessica Jones og ægtemanden Luke Cages værste fjende.
Superhelte-serien Daredevil, som Netflix har lavet i samarbejde med Marvel får premiere på filmtjenesten d. 10. april. Det offenliggører de to virksomheder i en fælles pressemeddelelse og har i samme ombæring udsendt en teaser trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Serien, der bliver på 13 episoder, handler om Matt Murdock (Charlie Cox), som var blind som dreng, men udstyret med ekstraordinære sanser, der kæmper mod uretfærdighed som advokat om dagen og om natten som superhelten Daredevil i kvarteret Hells Kitchen i New York City.
Marvel’s Daredevil, der dykker ned i baggrundshistorien om, hvordan Matt Murdock udvikler sig til Daredevil byder på et væld af karaktere fra superhelte-universet, bl.a. Wilson Fisk (Vincent D’Onofrio), Claire Temple (Rosario Dawson), Foggy Nelson (Elden Henson) og Stick (Scott Glenn).