Når du fremover ser film og serier på streamingtjenesten Netflix skulle du meget gerne opleve meget bedre lyd end tidligere.
Det er i hvert fald budskabet fra Netflix, som netop har lanceret en ny teknologi, der gerne skulle bringe lyden op på et helt nyt niveau.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Netflix kalder slet og ret den nye lyd-teknologi for “high-quality audio”, da lydoplevelsen nu bliver mere mere dyb og intens og dermed tættere på hvad film- og serieskaberne havde forestillet sig.
Samtidig bliver lyden nu også baseret på internethastighed, således at Netflix kan levere den lyd som internetforbindelsen bedst kan kapere.
Når du fremover afspiller en original film eller serie fra Netflix vil du se en helt ny introsekvens.
Det skriver Netflix.
Den nye intro, som kan ses her i artiklen, viser det velkendte N-logo, mens det spoleres i et spektrum af lys. Det hele sker på en sort baggrund, som gerne skulle skabe associationer til en biografoplevelse.
Animationen erstatter den gamle, der viste Netflix-logoet på en hvid baggrund, som blev introduceret for mere end fem år siden, da streamingtjenesten begyndte at lave egne film og serier.
Hver eneste gang du starter en original film eller serie fra streamingtjenesten Netflix, så hører du den unikke “Netflix-lyd” som intro, der til tider kan være overrumplende hvis lydstyrken er sat for højt.
Men ved du hvor “Netflix-lyden” kommer fra?
Lyden er taget fra én af de mest populære og ikoniske Netflix-serier nogensinde.
Der er naturligvis tale om ‘House of Cards’.
Netflix har valgt, at benytte det karakteriserende bank-på-bordet, som Frank Underwood benytter sig af gennem flere sæsoner.
Lyden kunne meget vel være taget fra slutningen af sæson 2, som der kan ses i klippet nederst i artiklen.
Selvom podcasts efterhånden har eksisteret i mange år bliver det digitale “radio-medie” ved med at tiltrække nye lyttere i takt med at flere og flere programmer lanceres.
Streamingtjenesten Netflix har nu også fået øje på udviklingen og lancerer således deres egen podcast med navnet; ‘You Can’t Make This Up’.
I hver episoder af podcasten vil et panel bestående af journalister, filmskabere, produktionsledere, komikere mv. diskutere bestemte Netflix-produktioner, som indbyder til dybere analyse.
Lyttere kan endvidere forvente anekdoter fra menneskerne bag programmerne og reaktioner fra seerne.
Netflix har netop udsendt en pressemeddelese hvor det fremgår, at den amerikanske streamingtjeneste nu understøtter Dolby Atmos, som giver film og serier virkelighedstro og fængslende lyd.
Den første titel, som understøtter Dolby Atmos er den anmelderroste film ‘Okja’, som blev vist under dette års Cannes Film Festival, med bl.a. Tilda Swinton og Jake Gyllenhaal på rollelisten. Filmen kan ses på Netflix Danmark.
Det er svært, at beskrive hvad Dolby Atmos gør ved Netflix-oplevelsen, men streamingtjenesten nævner det som værende på højde med da Netflix begyndte at understøtte 4K UHD og HDR. Film-oplevelsen bliver dermed mere levende og realistisk.
På nuværende tidspunkt er det som nævnt kun ‘Okja’, der kan ses med Dolby Atmos på Netflix, men senere kommer der flere titler – der ligeledes vil være tilgængelige i 4K og HDR: