Netflix er en streamingtjeneste hvor man kan se film og serier helt ubegrænset når blot man har et abonnement til tjenesten.
På filmtjenesten findes der på nuværende tidspunkt omkring 4000 titler – fordelt mellem 2500 film og 1500 serier, som man kan se alt det, man vil – når som helst, hvor som helst – på enhver enhed med internetadgang.
Stort set alle film og serier på Netflix er med danske undertekster og dansk tale hvor det er tilgængeligt.
Er du klar til det nye år? Streamingtjensten Netflix er i hvert fald klar med en masse ny underholdning i 2017 og her i artiklen kan du se et udpluk af de film og serier, som får premiere på Netflix Danmark i løbet af januar.
Der er i særdeleshed noget at komme efter for serie-elskere, da der blandt andet er premiere på nye afsnit af de populære serier Modern Family, The Vampire Diaries, Shadowhunters: The Mortal Instruments og How To Get Away With Murder.
Men ikke nok med det, så kan du også glæde dig til den helt nye sæson af Sherlock med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman. Hele den nye Sherlock sæson 4 vil dog ikke kunne ses med det samme, da der kommer kun ét afsnit hver uge. Afsnittene er dog tilgængelige på Netflix Danmark blot en dag efter tv-premieren på BBC.
Netflix har også premiere på deres helt store serie-satsning A Series of Unfortunate Events (Én Ulykke Kommer Sjældent Alene), som er baseret på de populære børnebøger, der er solgt i mere end 65 millioner eksemplar. Serien følger de forældreløse børn Violet, Klaus og Sunny, der på flugt fra den onde Grev Olaf, som vil have fat i deres formue, må igennem en række prøvelser for at afsløre hvad der var skyld i deres forældres død. Neil Patrick Harris, som bl.a. kendes fra How I Met Your Mother spiller hovedrollen som Grev Olaf.
Det har længe været rygtet at Netflix planlægger at hæve abonnementsprisen, men nu har streamingtjenesten taget det første skridt og hævet prisen i Sverige. Netflix har nemlig udsendt en mail til deres svenske medlemmer om, at det månedlige abonnement stiger fra 79 SEK til 89 SEK. Det skriver Dagens Media.
Netflix begrunder prisstigningen med at de er nødsaget til at hæve prisen for fortsat, at kunne tilføje flere film og serier til film-tjenesten.
Prisstigningen rammer dog ikke eksisterende medlemmer i første omgang. De beholder nemlig den nuværende pris de næste 2 år. Det er dermed kun nye medlemmer som nu skal slippe 10 SEK ekstra om måneden for at se Netflix.