Forleden offentliggjorde Netflix deres seneste kvartalsregnskab, som viser at streamingtjenesten stormer frem over hele verden.
I løbet af de seneste tre måneder har Netflix således fået 3,2 millioner nye medlemmere, heraf er 370.000 nye abonnenter kommet til i USA.
Det er næsten 1 million flere abonnenter end analytikerne forventede og derfor voksede Netflix-aktien også med 20% kort efter afsløringen.
Prisstigninger og proxy-begrænsninger, som gjorde at man kunne se f.eks. den amerikanske Netflix i Danmark, har således ikke haft den store påvirkning på medlemstallet i det seneste kvartal.
Forleden offentliggjorde Netflix deres seneste kvartalsregnskab og her kunne streamingtjenesten melde om en stor medlemsfremgang. Hele 13 millioner nye medlemmer fik Netflix i løbet af 2014.
Med fremgangen på 13 mio. i 2014 har Netflix nu i alt 57,4 mio. kunder over hele verden og streamingtjenesten forventer, at de allerede inden april 2015 runder 61 mio. kunder. Netflix er dermed inden i en god periode hvor der hele tiden kommer nye medlemmer til.
Netflix afslører ikke medlemstal for specifikke lande, men analytikere estimerer, at den amerikanske streamingtjeneste nu har rundet 2 millioner medlemmer i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Tallene fordeler sig således, at der i Danmark er 420.000 betalende Netflix-medlemmer, mens tallene for Norge, Sverige og Finland er henholdsvis 380.000, 800.000 og 400.000.
Til sammenligning var der på sammen tid i december 2013 blot lidt over 1 mio. abonnenter i Norden, hvilket signalerer at Netflix har haft en eksplosiv vækst de seneste år. Det skriver Digital TV Research.
Netflix har netop offentliggjort deres seneste kvartalsregnskab og her afsløres det at filmtjenesten planlægger en forhøjelse af abonnementsprisen for nye medlemmer for at kunne tilbyde endnu flere film og serier. Alle eksisterende medlemmer vil stadig kunne se Netflix til den nuværende pris, dog kun i en begrænset periode.
Prisstigningen som kommer til at betyde, at amerikanerne skal betale 1-2 dollars mere om måneden for deres abonnement, skal efter planen allerede gennemtvinges i løbet af dette kvartal. Det er usikkert hvilken prisstigning de danske Netflix-medlemmer vil opleve, men man bør nok forvente at prisen hæves med omkring 10 kr. om måneden. Den ekstra indtægt fra prisforhøjelsen skal ifølge regnskabet bruges til at købe rettigheder til flere film og serier for dermed at kunne gøre streamingtjenesten endnu bedre og tilbyde et større udvalg. Netflix Danmark har på nuværende tidspunkt et bibliotek på omkring 2000 film og tv-serier.