‘Fixed’ er r-rated tegnefilm-kaos, der absolut kun er til det voksne publikum, for nogen ‘Lady & Vagabonden’ er det her ikke! De håndtegnede animationer er sjovt at se på til tider, men humoren bliver ret hurtigt trættende.
Den erfarne animationsinstruktør Genndy Tartakovsky har i mange år gjort sig gældende i den pragtfulde animationsverden med sin unikke tilgang til mediet. En stilistisk streg og en dynamisk sans for timing og action. Han skabte store succeser med tegnefilmsserier som ‘Dexter’s Laboratory’, ‘Star Wars: Clone Wars’ og ‘Samurai Jack’ og står bag den populære filmserie ‘Hotel Transylvania’ der tæller i alt fire film, hvoraf de tre første film blev instrueret af Tartakovsky.
Goth-pigen over dem alle, Wednesday er tilbage med et nyt mysterium. Det er spændende at se hende igen sammen med sin familie, også selvom de samme elementer ikke føles så friske mere. Men det er heldigvis et herligt gensyn.
Kombinationen af instruktøren Tim Burton (‘Edward Saksehånd’ og ‘Sleepy Hollow’) og den sarkastiske dødbider-pige Wednesday fra familien Addams viste sig at være en sand vinder. Serien ‘Wednesday’ blev til af de mest succesfulde serier fra Netflix med lignende populær status som ‘Stranger Things’. ‘Wednesday’ blev i høj grad også en tiltrængt succes for Burton ovenpå den kedelige Disney-fadæse ‘Dumbo’, og han fik i sidste år et biografhit med ‘Beetlejuice Beetlejuice’ – efterfølgeren til kult-komedien ‘Beetlejuice’. Nu er Burton og serieskaberne Alfred Gough og Miles Millar tilbage med første del af anden sæson til ‘Wednesday’.
Afslutningen på sagaen om drømmekongen og hans familie er fin omend en tung konklusion. Skuespillet er lige så godt som sidst, men historierne er noget langsomt fortalt og føles forhastet visse steder.
Det havde længe været umuligt at forestille sig forfatteren Neil Gaimans tegneserie-saga ‘The Sandman’ blive filmatiseret. Som en film havde det været meget svært at fange det hele fra tegneserien, så som tv-serie er det mere ligetil med hensyn til forlæggets unikke struktur. Første sæson af ‘The Sandman’ kom ud for tre år siden, og nu er serien endelig tilbage med en anden og sidste sæson.
Wrestling-dokumentarserien om de vilde shows inviterer publikum bag om kulisserne, og det er ret fascinerende. Serien er oplagt underholdning for wrestling-fans.
Wrestling er en vild sammenblanding af sport og performancekunst, altså det modsatte af traditionel brydning, hvor intet er aftalt på forhånd. Det ser man afgjort i WWE (World Wrestling Entertainment), der gør sig i at lave rendyrket underholdning, hvor storytelling møder hårdtslående kampe. Alt er aftalt på forhånd, men derfor kan man sagtens komme til skade inde eller udenfor ringen! Siden organisationen WWE lavede en stor medieaftale med Netflix, har alle mennesker haft muligheden for at se ugentlige wrestling-shows og opleve de store stjerner fra den verden slå sig løs på den benhårde og teatralske måde.
Mere af det samme er ikke altid lige sagen. Det er konstateringen efter at have set toeren til Adam Sandlers kult-komedie ‘Golfbanens skræk’. Der er nogle sjove stunder i den nye film, men der er langt mellem dem.
En af de mest populære komedier med Adam Sandler er nok uden tvivl ‘Golfbanens skræk’, også kendt på engelsk som ‘Happy Gilmore’. Filmen er næsten 30 år gammel og er fra en helt anden tid, hvor komedier var decideret tegnefilmsagtige med fysiske gags og uhæmmet brug af beskidte bandeord. Altså de gode gamle dage, hvor politisk ukorrekt humor havde sin storhedstid.