Monstret Godzilla er tilbage igen i komplet animeret form i anime-serien ‘Godzilla Singular Point’, der er både tro til stoffet og tør lege med det. Historien og de menneskelige figurer halter ind imellem, men den alternative monster-animation er forrygende at se på.
Siden Hollywoods storstilede reboot af det japanske monster-ikon Godzilla tilbage i år 2014, er der kommet forøget fokus på det omvandrende naturkatastrofe. Alene i år har Godzilla kæmpet mod selveste King Kong i ‘Godzilla Vs. Kong’ og nu her er Netflix ude med en ny animeret Godzilla-serie i form af ‘Godzilla Singular Point’.
En stærk og ihærdig Gina Rodriguez gør alt, hvad hun kan i science fiction-thrilleren ‘Awake’, men det uinspirerende manuskript gavner ikke med dets mangel på spænding og originalitet. Faktisk så havde jeg svært ved at holde mig vågen, mens jeg så filmen!
Det flyder over med mængder af dommedagsfilm i disse tider, som føles som noget fra netop den slags film. I lyset af corona bruger vi alle sammen nok ubevidst de film som terapeutisk underholdning og prøve at blive klogere på vores egen overlevelsesinstinkt i tilfælde af when shit goes down. ‘Awake’ er den seneste i rækken af amerikanske katastrofefilm der oser af frygt og paranoia med et let twist af science fiction.
Instruktøren Zack Snyder er vendt tilbage til de vilde R-rated rødder med et fornøjeligt blodbad dog uden den store dybde i personskildringen. Så læg hjernen til side og se velkoreograferet gyser-action for alle pengene.
Året 2021 er Zack Snyders år. Han fik i år udgivet den fire timer-lange ‘Zack Snyder ́s Justice League’, der var en mere samhørig film om DC-heltene end den sølle biografversion. Og ikke nok med det for Snyder er ude med sin første originale film i ti år siden ‘Sucker Punch’, der var en ægte visuel tour de force der delte anmeldere og publikum i to lejre.
Mark Millar og Frank Quitelys tegneserie-saga ‘Jupiter’s Legacy’ er blevet omsat til en tung sæbeopera, der ikke just bevæger sig i superfart. Der er spændende idéer i generationskløften mellem de gamle superhelte og deres børn, men dramaet udebliver totalt.
Som tegneserielæser betragter jeg forfatteren Mark Millar som en værre drillepind. Ikke en drillepind på grund af snedige twists and turns, men snarere fordi han tror, at han er en god forfatter. Men han er strengt talt overvurderet til trods for den vellykkede ‘Superman: Red Son’, hvor manden af stål ender i Rusland og bliver deres helt.
‘Love and Monsters’ formår at splejse en sød kærlighedshistorie sammen med kulørt dommedagskaos og alverdens klamme monstre. Filmen underholder hele vejen med sin sære og charmerende historie, der håndterer alvor og humor med elegance takket være en god Dylan O’Brien.
Jeg har en stor svaghed for monsterfilm og har haft det siden barndommen. Så hver gang jeg ser Godzilla, King Kong eller andet stort monster slås sig løs på skyskrabere eller mod andre monstre er det lig med movie heaven for mig. Det er også sjovt at se filmskabere lege med monstre på en anden måde og det gør den utraditionelle monsterfilm ‘Love and Monsters’, hvor begge ord spiller en stor fælles rolle. Filmen kommer fra Paramount Pictures, men med så mange andre film under corona-pandemien, blev den solgt til Netflix.
