‘The Package’ er en latterlig parade af klamme gags og platte jokes, der gang på gang rammer bunden. På en halvanden time bliver det ret hurtigt træt at se og høre dick jokes, som filmen skrider frem. De unge skuespillere formår aldrig at mestre timingen med alt den mængde af den typiske amerikanske sexforskrækkede humor.
Noget så sjældent som en afhugget penis er omdrejningspunktet for den nye Netflix-komedie ‘The Package’. Ja den er god nok, en afhugget penis. Vi tager den fra begyndelsen: Fem kliché-agtige teenagere tager på druk-tur ude i skoven og drikker naturligvis hjernen ud. Den dummeste af dem, Jeremy (Eduardo Franco) har en kniv med sig, mens han tisser. I det han leger med sin kniv, kommer han til at skære sin penis af! De andre flipper naturligvis ud og heldigvis for Jeremy har de is-bokse med, så de kan komme penissen i is.
Den franske skønhed Léa Seydoux stjæler alle scener, hun er i som den følsomme robotpige. Hendes smukke skuespil og ømme samspil med Ewan McGregor gør ‘Zoe’ til en fin men ikke særlig original film om robot-kærlighed. Filmen kommer dog med et interessant indblik i robotteknologi og den noget tvivlsomme brug af den, men ‘Zoe’ kan ikke undgå at stå i skyggen af lignede og bedre film som ‘Hende’.
Den nye Netflix sci fi-film ‘Zoe’ tager publikum til en fremtid, der ved øjekast ikke virker så fjern. Udviklingen af menneske-lignende robotter er i høj drift og ingeniøren Cole (Ewan McGregor) er en af de dygtige udviklere indenfor kunstig intelligens. Han er ved at lægge sidste hånd på Ash (Theo James), en ny såkaldt relation-robot, der med egne ord siger at han kan det intet menneske kan tilbyde, nemlig ubetinget kærlighed.
Josh Brolin er det absolutte lyspunkt i det nogenlunde komediedrama ‘The Legacy of a Whitetail Deer Hunter’ med sin atypiske, komiske rolle som tv-jægeren Buck Ferguson, der forsøger at komme tættere på sin søn. Balancen mellem humor og drama bliver aldrig samhørig og trods godt samspil er far og søn-konfliktet langtfra originalt.
År 2018 har i sandhed været Josh Brolins store år. Han gav fantastisk liv til de ikoniske Marvel-figurer Thanos og Cable i henholdsvis ‘Avengers: Infinity War’ og ‘Deadpool 2’ og vender senere i år tilbage til det benhårde ‘Sicario’-univers med den imødesete forsættelse ‘Sicario: Day of the Soldado’.
‘Tau’ er flot at se på, men man savner spænding, originalitet og dybde i filmens ellers spændende setup om det avancerende hus og computeren der styrer det. Maika Monroe og Gary Oldmans karismatiske stemme gør det ellers fint og deres “samspil” er det, der fungerer bedst i filmen.
Historien i ‘Tau’ er ligetil: Den smarte tyv Julia (Maika Monroe) er ude på en af sine natlige togter og stjæler teknologiske værdigenstander, hvor hun kan. Da hun når hjem til sig selv, kommer hun ud for en slem overraskelse. Alt bliver sort. Hun vågner dernæst op i et avanceret hus, der ejes af den psykotiske opfinder Alex (Ed Skrein) og er bundet til en stol, der aflæser hendes hjerne. Alex er ved at udvikle en ny type for kunstig intelligens og bruger Julia som en ufrivillig forsøgsrotte.
Fire korte film fra Indien fortalt med smukke billeder udgør tilsammen en ujævn buket af historier om indiske kvinders søgen efter identitet, kærlighed og sex. To ud af fire fungerer bedst og lever virkeligt op til den lumre titel. De to andre halter til gengæld med tomgang trods godt skuespil.
Antologifilm er filmens svar på en pose blandende slik. Nogle kan være gode og nogle kan være lige det modsatte. Tit er de forbundet med et emne, der fungerer som en rød tråd gennem vignetterne. Det kan være et evigt aktuelt emne som kærlighed og netop det emne er omdrejningspunktet i ‘Lust Stories’, der kommer fra Indien. Landet har den mest aktive filmindustri i verden og har for længst sikret sig som mange andre lande i en plads i den efterhånden store Netflix-familie. ‘Lust Stories’ er således endnu en af mange indiske Netflix-produktioner indenfor de senere år, samtidig med at den er en tematisk efterfølger til ‘Bombay Talkies’.
