‘Trold 2’ har de samme problemer, som etteren havde. For meget kedeligt menneske-fjolleri og for lidt trolderi. Troldene ser ellers flotte ud, men man savner spænding.
‘Trold’ var et særsyn, da den udkom i 2022. Den var noget så sjældent som en norsk monsterfilm. En troldefilm om man vil. ‘Trold’ blev instrueret af norske Roar Uthaug, der forinden havde stået for katastrofefilmen ‘Bølgen’ og den seneste ‘Tomb Raider’-film. Plottet i ‘Trold’ var sårende simpelt. En kæmpestor trold vågner op på ny og skaber kaos og død i den norske natur. Filmen blev et hit på Netflix, og dens succes har så udløst toeren ‘Trold 2’, som også er instrueret af Uthaug.
Serien om de modige unger fra Hawkins er på vej til at afslutte, og det er nok også for det bedste. Underholdningsværdien er intakt, men det vakler med friskheden.
Advarsel! Der vil være spoilers vedrørende de tidligere fire sæsoner af ‘Stranger Things’.
Omsider! Den er tilbage! Jeg snakker naturligvis om en af Netflixs største seriesucceser; ‘Stranger Things’, som er tilbage for sidste gang, medmindre nogen smider flere penge efter seriens skabere Matt og Ross Duffer. De har også udviklet en animeret spin off-serie til deres univers med titlen ‘Stranger Things: Tales from ‘85’ som bliver udgivet til næste år, så der er stadig noget i vente.
‘Train Dreams’ er en blændende smuk filmoplevelse med en fantastisk Joel Edgerton i front som melankolsk skovhugger. Filmen er ren meditation for sjælen, hvilket er tiltrængt i vores nutidige verden.
Natur på film kan være en meget mediterende oplevelse, hvor filmmediet viser naturen fra sin smukkeste og til tider nådesløse side. Det er dramaet ‘Train Dreams’ et slående godt eksempel på med sine mange smukke naturbilleder og med en historie, hvor menneskeheden sætter deres præg på naturen for at skabe transportmuligheder og dermed mulighed for videreudvikling af samfundet. Filmen bygger på en kort roman af Denis Johnson og er instrueret af Clint Bentley, der slog igennem med filmen ‘Sing Sing’.
Guillermo del Toro har skabt en fantastisk ny version af den udødelige klassiker ‘Frankenstein’. Mesterinstruktøren formår at puste nyt liv i den gamle og mørke historie om en gal videnskabsmands forsøg på at skabe liv.
Historien om videnskabsmanden Doktor Victor Frankenstein og hans trodse mod naturens kræfter for at skabe liv, og de voldsomme konsekvenser der følger med, har været filmatiseret mange gange før i filmhistorien. Men nu er der en version skabt her af selveste Guillermo del Toro, der om nogen ved hvordan man skaber monsterfilm med visuel slagkraft. Alene film som ‘Hellboy’, ‘Pans labyrint’ og ‘The Shape of Water’ vidner om hans evner som filmskaber.
Historien om mordet på præsidenten James A. Garfield og hans morder Charles J. Guiteau er fascinerende fortalt og har pragtfuldt skuespil fra Michael Shannon og Matthew Macfadyen i de bærende hovedroller. Balancen mellem humor og drama er dog ujævn til tider.
USA har haft mange voldsomme kapitler i deres historie og ofte på baggrund af politik, hvilket alene de sidste fem år har vist omverdenen, mens vi andre må se hovedrysten til ståhejet. At være præsident i det land er ikke uden risiko, da man kan være et muligt mål for mordforsøg. Det vidner desværre eksempler som tæller John F. Kennedy og Abraham Lincoln, der hver især blev ofre for mordattentater, og deres død kaster stadig skygger af sig i dag. Men det var også tilfældet med præsident nummer tyve, James A. Garfield, som blev myrdet af prædikanten og skribenten Charles J. Guiteau.
