Netlfix har idag præsenteret en helt ny original-serie om den svenske start-up Spotify, som rystede hele musikindustrien og udviklede sig til at blive en af verdens førende musiktjenester.
Serien, der endnu er uden titel, er baseret på bogen ‘Spotify Untold’ af forfatterne Sven Carlsson og Jonas Leijonhufvud – begge erhvervsreportere på det svenske nyhedsmedie ‘Dagens Industri’.
Det skriver Netflix i en pressemeddelese.
I en tid præget af piratkopiering kæmpede de tunge drenge mod den retning, som den turbulente musikindustri bevægede sig i. Serien omhandler den unge svenske tech-iværksætter, Daniel Ek, og hans partner Martin Lorentzon, som revolutionerede hele industrien ved at tilbyde gratis og lovlig musik til hele verden.
Hvis du går og venter på, at Netflix bliver ligesom Spotify – en tjeneste hvor alle film og serier, der er udgivet gennem tiden vil kunne findes, så skal du vente længe, for det kommer formentlig aldrig til at ske.
De aftaler som Netflix og andre streamingtjenester på nuværende tidspunkt indgår med tv-stationer og filmselskaber, er strikket sammen således at streamingtjenesterne skal betale et engangsbeløb for at få lov til at vise titlerne på deres tjeneste i en begrænset periode. Dette beløb er mange tusinde kroner per film eller serie og afhænger naturligvis om den er ny, populær eller gammel.
Det vil selvsagt være rigtig dyrt for Netflix hvis de dermed skulle have alle de film og serier, som der findes i butikkerne. Samtidig skal Netflix afregne uanset om filmene bliver set eller ej. Dette kan samtidig være årsagen til at Netflix nogle gange fjerne titler fra deres streamingtjeneste – De bliver simpelthen ikke set nok i forhold til hvad de koster at have liggende online.