Netflix har snart premiere på den nye, stjernespækkede dramaserie ‘Vladimir’, som er baseret på Julia May Jonas’ anmelderroste roman af samme navn.
Det er en mørk komediedramaserie på otte afsnit om begær, magt og personlige grænser.
Der er endnu ikke frigivet nogen trailer, men nederst i artiklen kan du se et par billeder fra den kommende serie.
‘Vladimir’ følger en midaldrende kvinde, spillet af Oscar-vinderen Rachel Weisz (‘The Favourite’), der arbejder som forfatter og professor på et mindre universitet.
Hun er gift og har børn, men da hendes liv begynder at falde fra hinanden, udvikler hun en intens fascination af en ny kollega – den karismatiske Vladimir.
Den erotiske besættelse trækker hende ind i en spiral af hemmeligheder, mørk humor og fantasier, der langsomt begynder at få virkelige konsekvenser.
Ud over Rachel Weisz medvirker blandt andre Leo Woodall (‘One Day’), John Slattery (‘Mad Men’), Jessica Henwick (‘Glass Onion‘), Ellen Robertson (‘Black Mirror‘), Kayli Carter (‘The Marvelous Mrs. Maisel’), Miriam Silverman (‘Your Friends & Neighbors’), Mallori Johnson (‘Is God Is’), Matt Walsh (‘Veep’), Tattiawna Jones (‘Station Eleven’) og Louise Lambert (‘Ginny & Georgia‘).
Romanen, som også findes på dansk, er blevet beskrevet som en modig, provokerende og usædvanligt selvsikker debut fra Julia May Jonas, hvor moralske grænser kolliderer med det menneskelige hjertes drifter.
‘Vladimir’ har premiere på Netflix Danmark den 5. marts.
I 2025 overraskede Netflix alt og alle, da streamingtjenesten annoncerede, at de ville lave et reboot af den ikoniske amerikanske familieserie ’Little House on the Prairie’, herhjemme bedre kendt som ’Det lille hus på prærien’, fra 1970’erne.
Optagelserne er efter alt at dømme ved at være afsluttet, da Netflix netop har bekræftet, at serien får premiere i løbet af 2026.
Streamingtjenesten beskriver selv den nye udgave som en modig fortolkning af Laura Ingalls Wilders klassiske bogserie, der giver et levende indblik i både glæderne og de barske vilkår ved livet på prærien.
Forleden kunne Netflix afsløre, at ‘Legenden’ var blandt de mest sete serier på streamingtjenesten verden over – og nu kan Netflix så bekræfte, at den danske politi-thriller vender tilbage med flere afsnit.
Netflix holder kortene tæt til kroppen, når det gælder handlingen i sæson 2, men lover, at agenterne vil stå over for deres hidtil største udfordringer i kampen for både overlevelse og retfærdighed.
Herudover skriver streamingtjenesten i en pressemeddelelse, at Clara Dessau, Maria Cordsen, Afshin Firouzi og Nicolas Bro alle vender tilbage i den nye sæson af ‘Legenden’.