Sidste år blev det annonceret, at Netflix var på vej med en serie-version af hævnthrilleren ‘Man on Fire’, som i 2004 blev filmatiseret med Denzel Washington i hovedrollen.
Netflix’ actionthrillerserie, som også får titlen ‘Man on Fire’, får premiere senere i år, og nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første sneak peek.
Serien har Yahya Abdul-Mateen II i hovedrollen og han kan ses i aktion på billedet her i artiklen.
Netflix er på vej med en ny horrorserie med titlen ’Something Very Bad Is Going to Happen’, produceret af ’Stranger Things’-skaberne Matt og Ross Duffer.
Den dansk-kroatiske skuespiller Zlatko Burić (’Pusher’) medvirker på rollelisten sammen med en række internationale navne i den stemningsdrevne og psykologiske gyser, hvor uhyggen langsomt sniger sig ind.
’Something Very Bad Is Going to Happen’ får premiere på Netflix i 2026.
Netflix har netop afsløret, at ’Black Mirror’ vender tilbage med nye afsnit.
Skaberen Charlie Brooker er allerede i gang med at skrive de nye afsnit som skal blive til sæson 8 af den dystopiske antologiserie, som i dag er blandt streamingtjenestens længst kørende serier.
Brooker lover at den nye sæson bliver “mere ‘Black Mirror’ end nogensinde”.
I 2023 blev det afsløret, at ’Stranger Things’-skaberne Matt og Ross Duffer arbejdede på den nye overnaturlige mysterieserie ’The Boroughs’, som var planlagt til først at få premiere, når det sidste afsnit af ’Stranger Things’ havde rullet over skærmen.
Da det sidste afsnit nu som bekendt netop har haft premiere, kan Netflix bekræfte, at den imødesete serie fra de succesfulde skabere lander på streamingtjenesten i 2026.
’The Boroughs’ er en dramaserie i otte afsnit, der foregår i et umiddelbart idyllisk pensionistområde midt i ørkenen i New Mexico.