Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1000

Se Netflix USA på Apple TV, iPad, Playstation og Xbox

17/11/2013 | Flixfilm

netflix us amerikansk danmarkHvis du godt kunne tænke dig, at få adgang til endnu flere film og serier på Netflix, så bringer vi dig her en guide til hvordan du kan få amerikansk Netflix USA derhjemme.

Analysebureauet YouGov lavede tidligere på året en undersøgelse der afslørede, at ca. 100.000 danskere har Netflix USA, hvilket svarer til 4% af de danske husstande. Men efter at det er blevet muligt, at kunne se den amerikanske Netflix helt gratis på computeren ved hjælp af programmer som Mediahint og Hola, er dette tal øjensynligt vokset betragteligt.

Hvis du dog ønsker, at se Netflix USA på din Xbox, Apple TV, Playstation, PSVita mv. kræver det dog stadig, at man betaler et lille beløb på 27 kr. om måneden.

Sådan får du amerikansk Netflix USA på AppleTV, Xbox, Nintendo Wii eller anden platform:

Læs hele artiklen..



Flixfilm » Netflix » Side 1000

Netflix laver The Killing sæson 4

16/11/2013 | Flixfilm

the killing 4 netflix dkNetflix har netop offentliggjort på deres Twitter, at streamingtjenesten har købt rettighederne til The Killing, der er den amerikanske version af den danske succes-serie Forbrydelsen. The Killing blev oprindelig droppet af tv-selskabet AMC, som har produceret de tre foregående sæsoner, men nu har Netflix dermed bestemt sig for at lave en fjerde sæson af krimiserien.

Der er endnu ikke sluppet mange informationer ud omkring aftalen, men ifølge amerikanske medier, så skulle den nye sæson være på 6 episoder og alle de oprindelige skuespillere vil vende tilbage til deres roller. Netflix har eneret til fjerde sæson og dermed vil den nye sæson kun kunne ses på streamingtjenesten Netflix. Hvornår den nye sæson har premiere er stadig usikkert.

– “Den spændende og nervepirrende fortælling i The Killing trives på Netflix, og vi synes kun at det er rimeligt, at serien med Sarah Linden (Mireille Enos) og Stephen Holder (Joel Kinnaman) får en ordentlig afslutning,” udtaler Cindy Holland, vice-indholdschef hos Netflix. “Vi ser frem til, at kunne tilbyde fans – både nye og gamle – en serie, som vi ved er perfekt til streamingtjenesten.”

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1000

Netflix lancerer ny tv-oplevelse

13/11/2013 | Flixfilm

netflix oplevelse danmarkNetflix, verdens førende udbyder af internet-tv, lancerede i dag et radikalt nyt udseende, der giver en meget flottere og mere levende Netflix-oplevelse på tv-skærme. Se video af det nye udseende nederst.

Det nye design er udviklet specifikt til den store skærm med filmagtige billeder for hver titel sammen med en ny, fængende beskrivelse og mere personligt tilpassede oplysninger om, hvorfor Netflix foreslår titlen. For første gang i Netflix’ historie rulles den nye tv-oplevelse ud samtidigt på flere af de enheder, der leverer Netflix på tv-skærme, hvilket dækker størstedelen af de timer, Netflix-medlemmer bruger på at se Netflix på tv’er.

“Vores medlemmer ser samlet mere end én milliard timers Netflix hver måned, og det meste af det foregår på et tv,” udtaler Netflix’ produktdirektør Neil Hunt. “Dette er den største ændring af Netflix-oplevelsen på tv’er i vores historie, og den gør det endnu nemmere at finde noget godt at se på Netflix, hvilket giver vores medlemmer mange flere fornøjelige Netflix-timer på deres tv”.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1000

Nye titler på Netflix (Uge 45)

11/11/2013 | Flixfilm

Hver uge laver Flixfilm en liste over de seneste film og serier på Netflix Danmark. I sidste uge blev følgende titler tilføjet til streamingtjenesten:

Bad Girl Island
Donner Pass
Funeral Kings
Garbage
Hard Breakers
Karma Calling
Munger Road
One Kine Day
The Master

Netflix er verdens førende udbyder af internet-tv med over 40 millioner medlemmer i mere end 40 lande, der bruger mere end 1 milliard timer om måneden på at se tv-serier og film, inkl. originale serier.


Flixfilm » Netflix » Side 1000

Netflix og Disney laver nye superhelte-serier

07/11/2013 | Flixfilm

disney netflix marvel dkThe Walt Disney Co. og Netflix har i dag offentliggjort et nyt eksklusivt samarbejde der betyder, at streamingtjenesten vil lave fire helt nye serier med kendte superhelte fra Marvel. Serierne, som ikke bliver animation, får premiere i 2015.

De fire serier vil basere sig på karakterne; Daredevil, Jessica Jones, Iron Fist og Luke Cage. Alle serierne bliver på minimum 13 episoder og kulminerer senere i en The Defenders-miniserie hvor et dreamteam af superhelte går sammen om at klare de onde kræfter.

“Marvel’s film, såsom Iron Man og The Avengers, er enorme favoritter på vores streamingtjeneste i hele verden. Ligesom Disney, er Marvel et kendt og elsket brand” udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix. “Vi er meget begejstrede for at samarbejde med Disney og Marvel, om dette helt unikke og kreative projekt.”

Læs hele artiklen…