Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1002

Cartoon Network og Netflix indgår aftale

01/11/2013 | Flixfilm

cartoon network netflix danmarkNetflix Danmark har i dag offentliggjort, at streamingtjenesten har indgået en aftale med Turner Broadcasting og Cartoon Network hvilket betyder at mange af tv-kanalens tegnefilm nu kan ses på Netflix. Aftalen gælder for hele Norden hvor Netflix er tilgængelig.

Fra og med i dag, kan man dermed se de populære børne-serier som Ben 10, Frygtløs den frygtsomme hund, Powerpuff Pigerne, Samurai Jack og Eventyr Tid. Vi har herunder samlet et par af de nyeste tegnefilm på Netflix;

Frygtløs den frygtsomme hundFrygtløs den frygtsomme hund
Frygtløs den frygtsomme hund er en tegnefilmserie, der handler om hunden Frygtløs og dens ejere Myrna Halm, en flink gammel skotsk dame, og Egon Halm, en gnaven gammel landmand, der lever sammen i et landmandshus i midten af byen Intetsted.

Ben 10Ben 10
Takket være en mystisk dims kaldet Omnitrix kan spilopmageren Ben Tennyson forvandle sig til forskellige rumvæsner med superkræfter. Siden Ben fik fat i Omnitrixen, har han måtte kæmpe mod mange fjender, som er ude efter omnitrixen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 1002

Lilyhammer sæson 2 kommer på Netflix til december

31/10/2013 | Flixfilm

lilyhammer season 2 netflix dkAnden sæson af krimiserien Lilyhammer har været længe undervejs, men nu tyder det på at den snart får premiere. Netflix har nemlig annonceret på deres streaming-tjeneste, at sæson 2 får premiere til december. Der er dog endnu ingen konkret dato. Længere nede i artiklen kan du se en trailer for den kommende sæson.

I Lilyhammer kommer den tidligere mafiaboss Frank Tagliano under vidnebeskyttelse og han bliver derfor sendt til byen Lilyhammer i Norge. Her starter han sit nye liv under navnet Giovanni Henriksen, men han kan dog ikke ligge de dårlige vaner fra sig. Han kommer derfor hurtigt i politiets søgelys, da han begynder at styre det kriminelle miljø i Lilyhammer.

Lilyhammer er den første originale serie som Netflix udviklede i samarbejde med den norske tv-station NRK og Netflix er allerede i gang med forhandlingerne omkring en sæson 3. Seriens hovedrolleindehaver er Steven Van Zandt, som blandt andet er kendt for sin rolle i The Sopranos.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1002

Se Netflix på Waoo! TV-boks

31/10/2013 | Flixfilm

waoo netflix dkNetflix og Waoo! har netop offentliggjort, at man nu kan se Netflix direkte via TV-boksen som følger med ens TV-abonnement. Det betyder dermed, at man nemt kan få Netflix på sit TV, uden at tilslutte andre bokse eller sætte computeren til fjernsynet.

Waoo! er den eneste TV-udbyder i Danmark, som tilbyder Netflix og med streamingtjenesten Netflix indbygget i TV boksen kan du nemt skifte mellem dine yndlingskanaler og Netflix med den samme fjernbetjening. Netflix fungerer endvidere på tværs af alle platforme, så du f.eks. kan starte en film på TV’et i stuen og se den færdig på din smartphone, tablet eller computer i soveværelset.

For at få Netflix på Waoo! TV-boksen kræver det dog stadig et Netflix abonnement, som kan købes direkte på TV skærmen via boksen eller hjemmesiderne; netflix.dk og waoo.dk. For at få adgang til Netflix kræver det desuden at man har en af de nyeste TV-bokse fra Waoo!.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1002

Nye titler på Netflix (Uge 43)

28/10/2013 | Flixfilm

Netflix Danmark har den seneste uge tilføjet følgende film og serier til streaming-tjenesten:

Birdmen: The Original Dream of Flight
Bridegroom
Lakey Peterson: Zero to 100
Marc Maron: Thinky Pain
Power Rangers: Megaforce: Raising Spirits
Rebirth: New Orleans

Hver uge bringer Flixfilm dig en oversigt over de nyeste titler på Netflix den forgangne uge. Du kan også følge med på forsiden hvor nye titler vises i samme øjeblik som de bliver tilgængelige på Netflix DK. Hvis du benytter den amerikanske Netflix USA, kan du finde de nyeste film og serier her: Flixfilm.dk.


Flixfilm » Netflix » Side 1002

Netflix vil lave originale film

27/10/2013 | Flixfilm

Efter det seneste års succes med originale serier som House of Cards og Orange Is the New Black er Netflix nu klar til at investere i egne film. Det blev bekræftet i det seneste kvartalsregnskab hvor Netflix udtalte, at de næste år vil fordoble budgettet for egenproduktioner og dermed træde ind på film-markedet.

– “Netflix ændrede den traditionelle serie-visning ved at gøre alle afsnit tilgængelige på én gang, modsat at skulle vente uge efter uge på et nyt afsnit. Det samme vil vi gøre med film,” udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix og tilføjer, “Idag kan Netflix først få adgang til nye film lang tid efter de har været vist i biografen. Det vil vi gerne ændre”. Folk som benytter Netflix og andre streamingtjenester vil gerne have adgang til nye film hurtigst muligt og derfor vil Netflix forsøge at overtage film tidligere i processen end nu. På samme måde som det er sket med dokumentarer og comedy shows. – “Det er helt sikkert noget vores medlemmer vil være glade for,” vurderer Ted Sarandos.

Læs hele artiklen…