Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1007

Se amerikansk Netflix USA i Danmark

25/09/2013 | Flixfilm

netflix usaI Danmark har vi på Netflix adgang til nogle bestemte film og serier mens medlemmerne i andre lande har adgang til andet indhold. I USA har de adgang til mange flere film end vi har her i Danmark og sandsynligheden til dette er, at USA er Netflix største marked og det er her de har flest medlemmer.

Herunder bringer vi dig en guide til hvordan du får adgang til den amerikanske Netflix i Danmark. Det koster ca. 27 kr. ekstra om måneden at kunne se Netflix USA, men så kan du også se det på alle platform, heriblandt Apple TV, iPhone, PC og Mac.

Sådan får du adgang til Netflix USA fra Danmark:

Læs hele artiklen..



Flixfilm » Netflix » Side 1007

Arrested Development vender tilbage til Netflix

25/09/2013 | Flixfilm

arrested development 5 film netflixVi har tidligere skrevet, at streamingtjenesten Netflix var meget interesseret i at lave en ny sæson af Arrested Development, men at forhandlingerne med skuespillerne stadig var i gang. Nu er Netflix dog kommet med nye udtalelser som antyder, at forhandlingerne er ved at være på plads.

Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix, udtalte nemlig forleden ved en konference, at der er ingen tvivl om at Arrested Development vender tilbage til Netflix. Det er dog usikkert om der bliver tale om en sæson 5 eller en regulær spillefilm. Seriens skabere har nemlig i længere tid udtrykt ønske om, at lave Arrested Development i spillefilmslængde. Det er desuden ikke planlagt hvornår optagelserne eventuelt vil starte, da Netflix stadig i gang med planlægningen, som er lidt af et puslespil, da alle seriens skuespillere har gang i andre projekter.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1007

Kommende film på Netflix Danmark

24/09/2013 | Flixfilm

Netflix har netop offentliggjort en række film som får premiere på streamingtjenesten inden for de kommende uger. Se alle de kommende film nedenfor;

argo netflix dkArgo
Argo er baseret på virkelige hændelser fra den iranske revolution. Vrede demonstranter stormer den amerikanske ambassade i Teheran og tager alle ansatte som gidsler – på nær seks, som slipper væk og søger tilflugt hos den canadiske ambassadør i Teheran. For at de seks ambassadeansatte kan slippe levede her fra, udtænker CIA’s evakueringsekspert Tony Mendez (Ben Affleck) en yderst fantasifuld plan. Sammen med ambassadefolkene på flugt må han agere canadisk filmhold på udkig efter locations til den falske science fiction-film ”Argo” i Iran.

Argo får premiere på Netflix Danmark den 26. september.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1007

Netflix har fået en god start i Danmark

24/09/2013 | Flixfilm

netflix-danmark-succesTidligere undersøgelser har vist, at Netflix har fået en fremragende start i Danmark og nogle analysebureauer har endda estimeret at Netflix har over 400.000 medlemmer i Danmark. Netflix har dog aldrig selv kommenteret på tallene, men da Reed Hastings, administrerende direktør hos Netflix, var på besøg i Danmark som led af en større pr-turne, afslørede han, at streamingtjenesten har været meget tilfreds med lanceringen i Danmark.

– Vi er meget glade, fordi vi har fået et godt ry i Danmark. Antallet af abonnenter vil vokse med tiden. Det vi fokuserer på er, at dem, der bruger Netflix, er glade for tjenesten. Det handler om det rigtige indhold og at sikre en gnidningsfri streaming, udtaler Reed Hastings til Berlingske Business.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 1007

Netflix og House of Cards vinder Emmy Awards

23/09/2013 | Flixfilm

house-of-cards-danmark-netflix-gratisForleden blev de prestigefyldte Emmy Awards uddelt ved et storslået show i Los Angeles. Netflix var ved prisuddelingen stærkt repræsenteret med hele 14 nomineringer fordelt på serierne House of Cards, Hemlock Grove og Arrested Development.

Netflix vandt i alt 3 priser som alle tilfaldt den politiske serie House of Cards. Serien var på forhånd nomineret til 9 priser, men instruktør David Fincher og resten af holdet bag House of Cards kunne gå hjem med priserne Outstanding Directing for a Drama Series, Outstanding Casting for a Drama Series og Outstanding Cinematography for a Single Camera Series. Den sidste tilfaldt endda danskeren Eigild Bryld som har stået for optagelsen af House of Cards.

House of Cards var ligeledes nomineret til prisen Outstanding Drama Series hvor den skulle kæmpe mod Breaking Bad, Mad Men, Homeland, Game of Thrones og Downtown Abbey. Her endte Breaking Bad dog med at løbe med prisen. Serien har dog tidligere været nomineret til Emmy Awards, men har aldrig vundet en pris og da det er sidste år at Breaking Bad løber over skærmen, var det ventet at serien ville vinde årets pris.

Læs hele artiklen…