Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1011

Rygte: Dexter sæson 5 kommer snart på Netflix DK

26/08/2013 | Flixfilm

netflix dexter season 5 netflix dkHvis du savner flere afsnit af den amerikanske thriller-serie Dexter, så skal du måske holde øje med Netflix den kommende tid. Vi har nemlig opsnappet et hint som viser, at sæson 5 skulle være på trapperne og det er faktisk Netflix selv som har startet rygtet.

I forbindelse med den seneste pressemeddelelse som Netflix udsendte omkring den nye “Min Liste” funktion var der vedhæftet et par pressebilleder, som viser funktionen i aktion. På disse billeder holdes muse-markøren over Dexter hvoraf det fremgår, at der er nye episoder og teksten viser, at der er 5 sæsoner tilgængelige, mens der på nuværende tidspunkt kun er 4 sæsoner. Alle de øvrige titler stemmer overens med indholdet på den danske Netflix og man kunne derfor tro, at Netflix benytter en intern udgave som indholder film og serier som medlemmerne først får, at se på et senere tidspunkt. På den amerikanske Netflix kan man i øvrigt ikke se Dexter, så billedet kan heller ikke ikke være herfra.

Læs hele artiklen..



Flixfilm » Netflix » Side 1011

Nye titler på Netflix (Uge 34)

26/08/2013 | Flixfilm

Den seneste uge er følgende film og serier kommet på Netflix Danmark;

Doug Stanhope: Beer Hall Putsch
Gnomeo & Julie
Mike Birbiglia: My Girlfriend’s Boyfriend
Haven
Unknown

Netflix er verdens største streaming-tjeneste med mere end 38 millioner medlemmer i 40 lande. På Netflix findes der over en milliard timers tv-serier og film, og nu også eksklusive serier som House of Cards. Netflix er reklamefrit og kan ses på stort set alle platforme som PC, PS3, Wii, Xbox, iPhone, iPad m.m.


Flixfilm » Netflix » Side 1011

Sådan finder man de gode film på Netflix

23/08/2013 | Flixfilm

netfilx dk gode filmMon ikke vi alle har prøvet, at spilde tid på en dårlig film? Man havde høje forventninger, men endte med at blive slemt skuffet. Det er selvfølgelig muligt, at slå filmene op på filmsider som IMDB og Rotten Tomatoes for, at se hvad andre folk har givet dem i bedømmelse. Men man kan faktisk også finde de bedste film på Netflix uden, at skulle bruge andre sider.

Netflix har deres eget bedømmelsessystem som er baseret på hvad øvrige medlemmer synes om filmene. Dette kan nemt bruges til, at sortere mellem de gode og dårlige film.

For at finde de gode film på Netflix skal du gøre følgende; Klik på nedenstående link som vil tage dig til en side som viser alle filmene (og serierne) på Netflix Danmark. Nu skal du bare sortere filmene ved, at trykke på fanen som hedde “Bedømmelse”. Nu vises alle film og serier på Netflix i en sorteret rækkefølge og hermed er det nemt, at finde de gode film på Netflix.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1011

Netflix lancerer ny kø-funktion de kommende uger

21/08/2013 | Flixfilm

netflix liste film danmarkHar du savnet en kø-funktion på Netflix hvor du nemt kunne gemme film og serier til senere således du ikke behøvede, at søge efter dem igen? – I så fald vil denne nyhed interessere dig. Netflix har nemlig introduceret en ny funktion kaldet “Min Liste” der gør det nemt for Netflix-medlemmer at gemme tv-serier og film, som de kan se, når de vil.

Man bruger den nye kø-funktion således, at hvis man ser en film eller serie som man gerne vil gemme til senere, skal man blot klikke på “Tilføj til Min Liste” der, hvor man normalt ser oplysningerne om en titel på Netflix. Derefter vil de gemte film og serier optræde under et nyt punkt på Netflix.dk. Herudover vil man ligeledes blive præsenteret for andre anbefalinger, som Netflix tror man gerne vil se. Til at starte med virker “Min Liste” kun på Netflix.dk, men senere vil kø-funktionen ligeledes være tilgængelig på andre enheder som Apple TV og PS3. Under “Min Liste” vil man samtidig få at vide når der kommer nye afsnit af en serie, mens man ligeledes vil få besked, hvis en af de gemte titler vil forsvinde inden for nærmeste fremtid, grundet manglende streaming-rettigheder.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1011

Nye titler på Netflix (Uge 33)

19/08/2013 | Flixfilm

I sidste uge kom der to nye titler på Netflix Danmark. Der er tale om de to tv-serier;

Rita
Sons of Anarchy

Hele første sæson af den danske serie Rita kan dermed nu ses på Netflix. Sæson 4 af den populære serie Sons of Anarchy blev ligeledes tilføjet. Netflix har den seneste måned opdateret flere af deres mest populære serier, heriblandt Breaking Bad og Pretty Little Liars. Det må dermed antages, at vi vil se flere serieopdateringer det næste stykke tid. For at en serie kan blive opdateret så skal sæsonerne som hovedregel have været tilgængelige på DVD i en længere periode. Netflix kan også indgå eksklusive aftaler med producenterne og vil dermed kunne præsentere nye afsnit tidligere end normalt.