Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1020

Netflix indgår eksklusiv aftale med DreamWorks

18/06/2013 | Flixfilm

shrek dreamworks netflix danmarkStreamingtjenesten Netflix afslører, at de har indgået et samarbejde med DreamWorks Animation som betyder, at Netflix fra 2014 har de eksklusive rettigheder til de kommende animationsfilm som f.eks. The Croods og Turbo. Aftalen betyder desuden, at der vil blive produceret op til 300 timers nyt indhold, baseret på de kendte figurer fra Kung Fu Panda, Shrek og Madagascar som eksklusivt vil kunne ses på Netflix.

Aftalen er den største af sin slags i Netflix’ historie og det er desuden første gang, at de kendte figurer fra DreamWorks animationsfilm vil blive benyttet i serier. Hvilke serier vi helt konkret kan forvente os af i fremtiden, afslører Netflix på nuværende tidspunkt dog ikke. DreamWorks Animation har gennem en årrække på 13 år produceret mere end 26 animationsfilm som blandt andet Antz, Bee Movie, Monsters Vs. Aliens og How to Train Your Dragon, foruden de allerede nævnte. Aftalen løber i en længere årrække og er gældende i alle 40 lande hvor Netflix er tilgængeligt.

Læs hele artiklen..



Flixfilm » Netflix » Side 1020

Nye titler på Netflix (Uge 24)

17/06/2013 | Flixfilm

Der kom i sidste uge ikke mange nye film og serier på Netflix. Du kan dog se titlerne herunder;

Mac & Devin Go to High School
Reggie Watts: Why $#!+ So Crazy?
The Secret Disco Revolution
The Substitute 4: Failure Is Not an Option
You Again

Der er meget forskelligt fra uge til uge, hvor mange nye film og tv-serier der kommer på Netflix Danmark. Nogle uger er der kun blevet tilføjet 1-2 titler mens der på andre tidspunkter er kommet over 80 nye film og serier på Netflix på en enkelt dag. På Netflix har man på nuværende tidspunkt adgang til over tusinde forskellige film og serier. I Danmark skulle der ifølge undersøgelser være over 400.000 medlemmer af Netflix.


Flixfilm » Netflix » Side 1020

Sådan får Netflix nye film og serier

11/06/2013 | Flixfilm

netflix nyt udvalg film serieNetflix giver nu et indblik i hvorledes processen foregår når de skal tilføje film og serier til udvalget. Det sker igennem en ny informationsvideo hvor en kommunikationsmedarbejder fra Netflix fortæller hvordan de bestemmer hvilke film og serier man kan se på streamingtjenesten. Se videoen nederst.

Netflix er med over 36 millioner medlemmer verdens største streamingtjeneste. De ønsker, at tilbyde deres medlemmer et stort udvalg af film og serier, men de kan ikke have alle titler hvis den nuværende abonnementspris skal bevares, så Netflix tilføjer titler som mange gerne vil se og hvor licensomkostningerne ikke er for høje. Det er også derfor, at titler kan forsvinde fra streamingtjenesten. Hvis ikke nok mennesker ser titlerne i forhold til den pris det koster, at kunne have dem i udvalget, fjernes de. Endvidere har Netflix indsamlet mange oplysninger om deres medlemmere og hvad deres yndlingsfilm og serier er, og derfor tilføjer de ofte titler efter brugernes vaner. Netflix tilføjer film og serier med henblik på, at give deres medlemmer noget de ønsker fremfor, at være et bibliotek over alverdens forskellige titler. Hvis du bliver ved med, at se Netflix så vil de også blive ved med, at udvide udvalget.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1020

Nye titler på Netflix (Uge 23)

10/06/2013 | Flixfilm

Netflix tilføjer nye film og serier til deres udvalg hver uge og i den seneste uge er følgende 8 titler blevet tilføjet;

Hellfjord
Homeland
Kill Buljo
Preminger: Anatomy of a Filmmaker
Saint Joan
To på flugt – Et hårrejsende eventyr
The Human Factor
The Moon Is Blue

Selvom at sommeren så småt står for døren og man traditionelt befinder sig mere ude i naturen end foran fjernsynet på denne tid af året, bør man ikke frygte, at Netflix stopper med, at udvide deres udvalg. Netflix vil ufortrødent fortsætte med, at tilføje nye film og serier til tjenesten.


Flixfilm » Netflix » Side 1020

Hvad er Netflix og streaming?

09/06/2013 | Flixfilm

netflix streaming enheder danmarkNetflix har offentliggjort en ny informationsvideo som oplyser om tjenesten Netflix og streaming. Videoen giver en god basisforståelse for dem som ikke er helt sikre på hvad streaming er og hvilke fordele der er ved streaming i modsætning til f.eks. traditionelt tv. Se videoen nederst.

Netflix er en amerikansk streamingtjeneste med over 33 millioner medlemmer. De ser/streamer tilsammen over 1 milliard timers film og tv-serier om måneden. Ved streaming af film får man en meget bedre oplevelse end ved, at downloade eller se en DVD.
Streaming betyder, at filmene altid er klar når du er. Du skal med streaming ikke vente på, at filmen er downloadet eller tænde for fjernsynet på en bestemt dag eller tidspunkt. Du starter bare filmen uden ventetid. Med streaming bestemmer du selv hvad du vil se, hvornår du vil se og hvor du vil se film og serier. Netflix giver dig dermed fuld frihed til, at bestemme. En anden fordel ved streaming er, at du kan starte på sin yndlingsserie derhjemme foran fjernsynet og se videre på afsnittet på din smartphone mens du sidder i bussen. Netflix husker altid hvor langt du har set i et givent afsnit.

Læs hele artiklen..