Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1023

Nye titler på Netflix (Uge 21)

27/05/2013 | Flixfilm

I sidste uge kom der kun 3 nye film og serier på Netflix Danmark. Det drejer sig om følgende:

Arrested Development
The Flat
In Our Nature

Ugens mest nævneværdige tilføjelse må være den nye sæson af Arrested Development. Syv år efter serien blev droppet, har Netflix nu produceret endnu en sæson af den populære komedieserie. Hvis man endnu ikke har set Arrested Development anbefales det, at man ser de første tre sæsoner inden man kaster sig over den nye sæson. Det er nemlig ikke en helt normal komedieserie og derfor kræver det kendskab til seriens forhistorie.

I næste uge får filmen Batman: The Dark Knight Rises iøvrigt premiere på Netflix Danmark. Det sker tirsdag den 28. maj.



Flixfilm » Netflix » Side 1023

Se Arrested Development på Netflix

26/05/2013 | Flixfilm

familie pa livstid netflix danmarkNu kan du se den nye sæson af komedieserien Arrested Development på Netflix. Den populære serie blev for 7 år siden droppet af tvkanalen FOX, men Netflix har købt rettighederne og er nu klar med fjerde sæson af Arrested Development.

Arrested Development handler om en dysfunktionel familie som grundet faderens underslæb og tvivlsomme forretningsmetoder mister alt hvad de ejer. Mens faderen er i fængsel forsøger sønnen Michael, at få familien tilbage på sporet igen.

Arrested Development blev droppet af FOX p.g.a. for lave seertal, men efter at serien udkom på DVD har den opnået kultstatus. Seriens humor var meget anderledes i forhold til de øvrige komedieserier på TV som for eksempel Friends, der i midt 90’erne var det helt store samtaleemne. Hvis man ikke har set det tidligere afsnit af Arrested Development bør man ikke kaste sig over den nye sæson. For at kunne forstå humoren er det nødvendigt, at man får hele historien. Man kan finde alle episoder af Arrested Development på Netflix Danmark.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1023

Batman: The Dark Knight Rises kommer på Netflix

24/05/2013 | Flixfilm

batman dark knight rises netlfix danmarkNu kan du snart se én af sidste års helt store biografsucceser på Netflix. Sidste kapitel i Christopher Nolans Batman-trilogi – The Dark Knight Rises – kommer nemlig på Netflix den 28. maj.

The Dark Knight Rises begynder otte år efter The Dark Knight. Two-Face, statsadvokaten Harvey Dent, er død og hans navngivne lov, Dent Act, har styrket politiet i kampen mod at udrydde de kriminelle i Gotham City. Der er umiddelbart ikke længere brug for Batman. Men ondskaben truer byen, og Batman er tvunget til at genopstå for at bekæmpe truslen mod Gotham City.
Batman spilles af Christian Bale og filmens øvrige roller er besat af bl.a. Michael Caine, Gary Oldman, Tom Hardy og Morgan Freeman.

Christopher Nolans genoplivning af Batman har været en stor succes og alle seriens film, Batmen Begins, The Dark Knight og The Dark Knight Rises har fået fremragende anmeldelser og ligger alle i top hos brugerne ved IMDB.

The Dark Knight Rises kan ses på Netflix fra den 28. maj.


Flixfilm » Netflix » Side 1023

Ny serie fra Netflix: Derek får premiere til september

22/05/2013 | Flixfilm

derek netflix danmarkNetflix har netop offentliggjort, at serien Derek som er skrevet, produceret og instrueret af den engelske komiker Ricky Gervais, får premiere på Netflix den 12. september 2013. Alle 7 afsnit vil kunne ses på Netflix fra denne dato. Hver episode har en spilletid på 30 minutter.

Derek er et komediedrama om en gruppe socialt udsatte der lever på samfundets kant. Historien er centreret omkring personen Derek Noakes, der spilles af Ricky Gervais, som er en uskyldig og kærlig mand som elsker sit job på et plejehjem, da de ældre fortæller ham en masse sjove historier om livet i gamle dage. Udover Derek følger man også de to udskud Dougie (Karl Pilkington) og Kevl (David Earl). Dereks bedste ven hedder Hannah (Kerry Godliman) som er en hårdtarbejdende og sjov kollega på plejehjemmet. Hun har et hjerte af guld, men har desværre ikke nemt ved at finde kærligheden.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1023

Streamingtjenesten Netflix skaber splid i parforholdet

21/05/2013 | Flixfilm

netflix dirty streaming cheatersNetflix har offentliggjort en bemærkelsesværdig undersøgelse som viser, at i halvdelen af alle amerikanske parforhold, er den ene part tilbøjelig til at være den anden utro. Det handler dog ikke om at være utro med naboen eller en kollega, tværtimod. Ifølge undersøgelsen vil 51 procent parforhold være den anden utro ved at se forud i en serie selvom de har aftalt, at se serien sammen.

Undersøgelsen afdækker desuden, at 21 procent ville være utro i sengen mens den anden ligger og sover, hvorimod 5 procent ville være utro på toilettet. Det er dog ikke helt umuligt at undgå dårlig samvittighed og derfor ville 14 procent også krybe til korset og fortælle om deres utroskab. Overraskende, ville 12 procent bare se afsnittet igen sammen med partneren og dermed “fake” sine reaktioner.

Netflix’ indholdsdirektør Ted Sarandos fortæller til slut, at Netflix ikke kan holdes til ansvar for ægteskabelige problemer og at Netflix ikke dækker eventuelle samtale hos en parterapeut. Man skal derfor huske, at se Netflix med måde!

Læs hele artiklen..