Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 1028

Ny sæson Arrested Development kommer til maj

04/04/2013 | Flixfilm

arrested development netflix danmarkDen fjerde sæson af komedieserien Arrested Development har premiere på Netflix 26. maj. Serien blev oprindeligt droppet efter tre sæsoner tilbage i 2006, men sidste år købte Netflix rettighederne af Fox Network. Seriens fjerde sæson er nu blevet færdig og får eksklusiv premiere på Netflix til maj. Fjerde sæson består af i alt 15 episoder og vil kun kunne ses på Netflix.

Da Arrested Development blev vist tilbage i midt 2000’erne, havde serien næsten ingen seere, men i løbet af de seneste år har serien opnået en form for kultstatus grundet seriens absurde jokes, plots og karakter. Mange af seriens skuespillere har ligeledes efter at serien blev droppet, fået opbygget sig en succesfuld karriere indenfor filmbranchen. Hovedpersonen i Arrested Development spilles af Jason Bateman som er kendt for sine roller i Juno og Horrible Bosses, mens hans fiktive søn spilles af Michael Cera som ligeledes er kendt fra Juno og ungdomskomedien Superbad. Det er endvidere blevet afsløret at den kommende sæson af Arrested Development gæstes af en lang række skuespillere heriblandt Ben Stiller, Liza Minnelli, Seth Rogen, Kristen Wiig, Conan O’Brien, Andy Richter, Terry Crews og John Slattery.

Læs hele artiklen..



Flixfilm » Netflix » Side 1028

Hvor ofte kommer der nye film på Netflix?

01/04/2013 | Flixfilm

netfilx danmark film serierNetflix udvider hele tiden indholdet og derfor kommer der næsten hver dag nye film og serier på Netflix. Der kan dog godt gå perioder hvor der ikke bliver tilføjet nogle nye film. Det er dog mere reglen end undtagelsen, at der ofte kommer nye film og serier hver eneste dag. Vi baserer vores erfaringer på den amerikanske Netflix som vi har fulgt i en længere årrække og her bliver der ofte tilføjet nye titler. Det må dog forventes, at Netflix ligesom alle andre holder fri og derfor kan man ikke regne med, at der bliver tilføjet film og serier i ferier. Der kom for eksempel ingen nye titler mellem jul og nytår.

Selve antallet af nye titler som bliver tilføjet er meget varieret. Nogle dage kommer der kun én titel mens vi har været ude for at der er kommet over 70 nye film og serier på en enkelt dag. Vi opdaterer oversigten på forsiden med det samme når der kommer nye film og vi samler op på alle ugens tilføjelser i en nyhed i den efterfølgende uge. Du kan finde uge-oversigterne over nye film på Netflix her: Link.

Alt ovenstående er selvfølgelig baseret på vores erfaringer, da det reelt kun er Netflix der ved hvornår der kommer nye film og hvor mange. Derfor vil der sandsynligt være flere tilfælde hvor vi ikke har ret i vores antagelser.


Flixfilm » Netflix » Side 1028

Nye titler på Netflix (Uge 13)

01/04/2013 | Flixfilm

Den seneste uge er følgende nye film og serier kommet på Netflix Danmark;

Bad Samaritans
Bee Movie: Det store Honningkomplot
Follow Me: The Yoni Netanyahu Story
Henning Mankells Wallander
I Saw the Devil
Shotgun Wedding

Husk at du kan diskutere ugens nye film og serier i vores debatforum. Du kan også stemme om hvilken af ovenstående nye film som er bedst. Det er en bruger på forummet som på eget initiativ har iværksat afstemningerne. Hvis du har problemer med Netflix eller har andre spørgsmål, kan du også få svar på dem i debatforummet.

Find debatforummet her: Link.


Flixfilm » Netflix » Side 1028

Netflix laver eksklusiv sci-fi serie: Sense8

27/03/2013 | Flixfilm

sense8 netflix danmark matrixNetflix har netop annonceret, at de til næste år har premiere på en ny eksklusiv science fiction serie, kaldet Sense8. Serien er skabt af Wachowskis som har stået bag The Matrix og V For Vendetta, samt J. Michael Straczynski som har været involveret i projekter som Babylon5, Changeling og Thor. Der er foreløbigt planlagt 10 episoder.

Der er ikke sluppet nogle informationer ud omkring selve plottet til Sense8, men Andy og Lana Wachowski udtaler kryptisk, at ideen til serien opstod under en diskussion om hvordan teknologi på samme tid binder os sammen og adskiller os. Sense8 bliver først tv-serie fra Andy og Lana Wachowski. “Wachowskis og Straczynski er blandt nogle af de mest fantasifulde og visuelle forfattere i vor tid”, udtaler Ted Sarandos, indholdschef hos Netflix. “Wachowskis film har altid været utroligt populære blandt Netflix’ brugere og vi glæder os til at kunne præsentere Sense8.”

Sense8 får eksklusiv premiere på Netflix sidst i 2014.

Læs hele artiklen..


Flixfilm » Netflix » Side 1028

Nye titler på Netflix (Uge 12)

25/03/2013 | Flixfilm

tim burton johnny depp dark shadows netflix danmarkI sidste uge kom disse film og serier på Netflix Danmark:

Dark Shadows
How I Met Your Mother
Sons of Guns

Det drejer sig om Tim Burtons horrorkomedie Dark Shadows med Johnny Depp i hovedrollen og Discovery-serien Sons of Guns om en familieejet våbenfabrik samt sjette sæson af den populære komedieserie How I Met Your Mother.

Herudover blev der også tilføjet en række trailere til Netflix’ kommende horrorserie Hemlock Grove. Serien vil være eksklusivt tilgængelig på Netflix og den får premiere 19. april hvor alle 13 afsnit vil kunne ses med det samme. Hemlock Grove er instrueret af Eli Roth som tidligere har stået bag gyserne Cabin Fever og Hostel. Se trailer herunder;

Læs hele artiklen..