Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 128

‘Toxic Town’ – Sand Netflix-serie om en af Englands største miljøskandaler

09/02/2025 | Flixfilm

En af Storbritanniens største miljøskandaler dramatiseres i den kommende Netflix-serie ‘Toxic Town’ med en stjernerække af britiske skuespillere.

Det har streamingtjenesten netop afsløret samtidig med at de har frigivet første trailer, der kan ses nederst i artiklen.

Miniserien, der er baseret på sande begivenheder, omhandler den såkaldte Corby-skandale, hvor farligt affald fra stålværker i byen Corby førte til alvorlige sundhedsproblemer på grund af mangelfuld håndtering.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 128

Kontroversiel Netflix-dokumentar om Prince stoppet!

09/02/2025 | Flixfilm
Prince i ‘Purple Rain’ fra 1984.

I mere end 5 år har Oscar-vinderen Ezra Edelman (‘O.J.: Made in America’) arbejdet på en dokumentarserie om verdensstjernen og den indflydelsesrige musiker Prince.

Dokumentaren er lavet færdig og skulle have premiere på Netflix senere i 2025, men nu er den blevet lagt i skuffen og vil aldrig se dagens lys.

Det er boet og arvingerne, der varetager Prince’ interesser efter hans død, som har nedlagt forbud mod at dokumentaren bliver udgivet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 128

Anmeldelse: ‘Mordene i Åre’

09/02/2025 | Flixfilm

Den isnende svenske krimiserie spiller på meget velkendte tangenter, men mysterierne er ret forglemmelige trods det underholdende samspil mellem de to umage hovedpersoner.

Anmeldt af Michael Larsen.

Kulde møder krimi er lig med nordic noir. Streamingtjenester har i høj grad været med til at gøre den nordiske genre kendt verden over, hvilket også har ført til at der bliver lavet en masse krimier til netop streamingtjenester. En af dem er Netflix og fra dem kommer nu miniserien ‘Mordene i Åre’, der bygger på bogserien af samme navn fra forfatteren Viveca Sten.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 128

Netflix løfter sløret for stjernespækket ‘Frankenstein’-film

08/02/2025 | Flixfilm

Danske Lars Mikkelsen (‘House of Cards’), Christoph Waltz (‘Inglourious Basterds’) og Oscar Isaac (‘Ex Machina’) er i front i den stærkt imødesete ‘Frankenstein’-film, som Netflix netop nu arbejder på.

Forventningerne bliver ikke lavere af at selveste Oscar-vinderen Guillermo del Toro (‘Pinocchio’, ‘Cabinet of Curiosities’, ‘The Shape of Water’) sidder i instruktørstolen.

‘Frankenstein’ får først premiere på Netflix til november, men allerede nu kan streamingtjenesten fremvise to billeder fra monsterfilmen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 128

Plankton fra ‘Svampebob’ får egen film på Netflix

08/02/2025 | Flixfilm

Efter at være blevet lækket på internettet sidste år, er Netflix nu endelig klar med premieredato og trailer på ‘Plankton – Filmen’ om Svampebob Firkants mindste fjende, Sheldon J. Plankton.

Animationsfilmen har premiere den 7. marts, og nederst i artiklen kan du se den nye trailer.

I filmen kommer Plankton endelig i rampelyst i sin egen spin-off, men da hans seneste onde plan bliver forpurret af sin livslange partner, den vandtætte AI assistent og computer Karen, som har besluttet sig for at tage kontrollen, trues både Bikini Bottom og overfladeverdenen af fare.

Læs hele artiklen…