Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 163

Netflix bekræfter ‘The Night Agent’ sæson 3 – Sæson 2 udskudt til 2025

09/10/2024 | Flixfilm

Anden sæson af den intense konspirationsthriller-serie ‘The Night Agent’ har endnu ikke haft premiere, men allerede nu kan streamingtjenesten Netflix afsløre, at der også kommer en sæson 3.

Den dårlige nyhed er dog, at premieredato på sæson 2 er blevet skubbet til vinteren 2025.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse uden at præcisere hvornår vi kan forvente, at kunne streame de nye afsnit.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 163

‘Virgin River’ sæson 6 kommer tidligere end forventet

09/10/2024 | Flixfilm

Netflix har en tidlig julegave til alle fans af den amerikanske romantiske serie ‘Virgin River’.

Streamingtjenesten har nemlig besluttet at fremrykke sjette sæson, så den allerede får premiere den 19. december 2024.

Det var ellers tidligere blevet kommunikeret, at den først ville komme i 2025, men ikke nok med det – alle sæsonens 10 afsnit kan streames med det samme. Sæson 6 deles dermed ikke op i flere dele, som det for eksempel var tilfældet med sæson 5, hvor der kom to juleafsnit senere på året.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 163

Netflix dropper ‘Kaos’ efter en enkelt sæson

08/10/2024 | Flixfilm

Det blev ikke mere end til en enkelt sæson for Jeff Goldblum, som gudernes konge!

Streamingtjenesten Netflix har nemlig besluttet, at droppe komedieserien ‘Kaos’ efter første sæson, som havde premiere den 29. august 2024.

Dermed fik serien kun lidt over en måned til at bevise sit værd før at Netflix gav den kniven!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 163

Nyt på Netflix (Uge 40 – 2024)

07/10/2024 | Flixfilm
Se den svenske krimikomedie ‘Snydt’ på Netflix.

Oktober er som bekendt årets uhyggeligste årstid da Halloween rammer sidst på måneden.

Derfor har Netflix også tilføjet en del skrækindjagende underholdning den seneste uge.

Der er naturligvis også noget at kaste sig over hvis gys og gru ikke er ens favorit.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 163

Netflix’ reklame-abonnement kommer ikke til Danmark

06/10/2024 | Flixfilm

I flere lande er det muligt at streame Netflix for færre pengene hvis man ikke har noget problem med at se reklamer, eventuelt før, under og efter film og serier.

Reklameabonnementet er endnu ikke tilgængeligt i Danmark, og noget tyder på at det heller ikke kommer lige foreløbigt.

Dermed slipper danskerne ikke for at have flere penge op af lommen eftersom Netflix netop har hævet priserne.

Læs hele artiklen…