Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 173

Nyheder på Netflix (Uge 34 – 2024)

26/08/2024 | Flixfilm
Se ‘Skruk’ sæson 2 på Netflix.

I sidste uge kom der 19 nye serier og film på Netflix Danmark.

Her i artiklen kan du finde en komplet liste over alle nyhederne.

Nu kan du blandt andet se nye afsnit af den danske Netflix-serie ‘Skruk’ hvor fertilitetslægen Nana tilbage – nu som mor til en to måneder gammel baby!

Herudover havde streamingtjenesten også premiere på ‘Incoming’, ‘Missing’, ‘The Flash’, ‘Pretty Guardian Sailor Moon Cosmos: The Movie’, ‘Terminator 2: Dommedag’ med flere.

Få også et smugkig på alle de kommende film og serier; Nyheder på Netflix i september 2024.

Se alle film og serier herunder.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 173

Nyheder på Netflix i september 2024

24/08/2024 | Flixfilm
Kommer snart på Netflix: ‘Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves’.

Streamingtjenesten Netflix har snart premiere på en række nye film og serier, og i denne artikel kan du få et overblik over de mange kommende titler.

Vi træder officielt ind i efteråret i september, men heldigvis er der timevis af ny underholdning at se frem til, mens temperaturen falder, og bladene begynder at falde af træerne.

Artiklen giver en foreløbig oversigt over de film og serier, der på nuværende tidspunkt er annonceret til at få premiere i løbet af september.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 173

‘The Piano Lesson’: Samuel L. Jackson og John David Washington i betydningsfuldt drama

23/08/2024 | Flixfilm

Skuespillet ‘The Piano Lesson’ fra 1987, som beskrives som et af de mest betydningsfulde værker i amerikansk teater, er blevet filmatiseret til et Netflix-drama.

Filmen, som har John David Washington (‘The Creator’), Samuel L. Jackson (‘Pulp Ficton’), Ray Fisher (‘Rebel Moon’) med flere på rollelisten, lander på Netflix til november, og streamingtjenesten har netop udsendt første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 173

Lara Croft er tilbage i ny ‘Tomb Raider’-serie på Netflix

23/08/2024 | Flixfilm

90’ernes helt store actionhelt, Lara Croft, er snart tilbage i en ny serie på Netflix.

Den har navnet ‘Tomb Raider: The Legend Of Lara Croft’ og streamingtjenesten har netop udsendt første teaser, som kan ses nederst i artiklen.

Den animeret serie, som første gang blev annonceret i 2021, har premiere den 10. oktober, og har Hayley Atwell (‘Agent Carter’) i rollen som Lara Croft.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 173

Fra ‘Hell’s Kitchen’ til Netflix: Gordon Ramsay rykker ind på Netflix

22/08/2024 | Flixfilm

Den famøse og berygtede stjernekok Gordon Ramsay, som nok bedst kendes for sin tv-programmer som ‘Kitchen Nightmares’ hvor der bliver bandet og svovlet, får sit eget show på Netflix.

Det er dog maden, som vil være i fokus i den nye dokumentarserie, som dog også vækker det minder til det ikoniske reality-show ‘The Osbournes’, som blev vist på MTV i begyndelsen af 2000.

Læs hele artiklen…