Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 19

Anmeldelse: ‘Harry Hole’

29/03/2026 | Flixfilm

harry hole anmeldelse netflix

Jo Nesbøs introverte og brillante kriminalbetjent Harry Hole vender tilbage nu på tv, og det er gjort med manér. Tobias Santelmann leverer en rå og sårbar titelkarakter, der gør et solidt indtryk. Serien føles dog overlæsset til tider og savner mere fokus.

Anmeldt af Michael Larsen.

Den norske forfatter Jo Nesbø skabte en litterær krimi-sensation helt tilbage i 1997, da han udgav sin første roman om den introverte og brillante kriminalbetjent Harry Hole med titlen ‘Flagermusen’. Den blev en succes i Norge, vandt priser og fik en solid plads på det internationale marked, hvor alle krimi-glade læsere verden over fik glæde Nesbøs brand af nordic-noir.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 19

Netflix indgår stor aftale med Warner Music om musikdokumentarer

28/03/2026 | Flixfilm

Robbie Williams 2

Netflix satser nu endnu mere på musikindhold med en ny stor aftale.

Streamingtjenesten har nemlig indgået en ny flerårig aftale med Warner Music Group, som skal føre til en række nye dokumentarfilm og -serier om nogle af verdens største musiknavne.

Aftalen betyder, at Netflix får førsteret til at udvikle og producere dokumentarer om både nuværende og tidligere kunstnere fra Warner Music Groups omfattende katalog.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 19

Netflix koster nu mere i USA end i Danmark

27/03/2026 | Flixfilm

netflix priser

Netflix har hævet priserne i USA, og det betyder, at amerikanerne nu i flere tilfælde betaler mere end danske abonnenter.

Et abonnement til streamingtjenesten koster nu op til 27,99 USD om måneden i hjemlandet. Det svarer til cirka 175 danske kroner.

Et Premium-abonnement til Netflix, som giver adgang til film og serier i 4K-billedkvalitet, koster dermed nu mere i USA end i Danmark. Danskerne skal på nuværende tidspunkt slippe 169 kr. om måneden for samme medlemskab.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 19

To amerikanske seriehits lander snart på Netflix

19/03/2026 | Flixfilm
chris pratt everwood

‘Everwood’ med Chris Pratt kommer snart på Netflix.

Netflix fortsætter med at fylde kataloget op med velkendte serier, og denne gang er der gode nyheder til fans af både drama og komedie.

Streamingtjenesten tilføjer nemlig snart de populære serier ‘Everwood’ og ‘The Middle’ til det danske udvalg.

Ifølge Flixfilms oplysninger er det første gang, at de to amerikanske serier bliver tilgængelige på en streamingtjeneste i Danmark.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 19

De 5 mest sete film på Netflix lige nu

14/03/2026 | Flixfilm
war machine action

Se ‘War Machine’ på Netflix.

Det kan være svært at finde ud af, hvad man skal se på Netflix, når der er så mange film at vælge imellem.

Derfor har vi lavet en liste over de fem mest sete film i Danmark lige nu – altså dem, som flest danskere streamer for tiden.

Er dine favoritter med på listen? Se efter og find ud af, om din smag ligner resten af landets.

Læs hele artiklen…