Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 201

‘Sherlock’ får comeback på Netflix

25/03/2024 | Flixfilm

Den anmelderroste britiske detektiv-serie ‘Sherlock’ med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman er på vej tilbage til Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig meddelt, at alle 13 afsnit – 4 sæsoner – vil kunne streames i Danmark fra den 1. april.

‘Sherlock’ har tidligere været tilgængelig på Netflix, men har været væk de senere år og der er derfor tale om et sandt comeback for Sherlock Holmes og hans tro partner John Watson!

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 201

Netflix skulle være klar på ‘Happy Gilmore 2’

24/03/2024 | Flixfilm

En efterfølger til den ikoniske kult-komedie ‘Happy Gilmore’ aka ‘Golfbanens skræk’ med Adam Sandler er under udarbejdelse og streamingtjenesten Netflix skulle være klar til at købe rettighederne.

Det skriver det amerikanske medie Deadline, som citerer skuespilleren Christopher McDonald, der medvirkede i den originale film fra 1996.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 201

Nyheder på Netflix i april 2024

22/03/2024 | Flixfilm
‘Rebel Moon 2’ kommer snart på Netflix.

De danske Netflix-medlemmer kan se frem til en masse nye film og serier i den kommende måned og i denne artikel har vi samlet et overblik over alle de kommende nyheder.

Netflix har dog mange flere titler i ærmet, og listen inkluderer kun de film og serier som på indtil videre har fået premieredato.

Men listen opdateres løbende i takt med de nyeste informationer, så husk at vende tilbage til artiklen for at se det nyeste nye!

På nuværende tidspunkt har streamingtjenesten annonceret, at opfølgeren til Zack Snyders intergalaktiske sci-fi-film ‘Rebel Moon’ lander i løbet af april.

Efterfølgeren har titlen ‘The Scargiver’ og byder på en forsættelse af sagaen om Kora og de overlevende krigere, mens de forbereder sig på at forsvare den ellers fredelige landsby, der er blevet et nyt hjemland for dem, der har mistet deres eget i kampen mod Moderverdenen.

Forhåbentlig bliver ‘Rebel Moon — Part Two: The Scargiver’ bedre end den første film, som vi kaldte forbavsende kedelig til trods for et ‘Star Wars’-inspireret univers og et astronomisk budget!

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se i april

Netflix har også købt streaming-rettighederne til kultserien ‘Sex and the City’ og alle de 94 afsnit om veninderne Carrie, Miranda, Charlotte og Samantha i New York, vil dermed kunne streames fra start til slut!

Herudover byder måneden også på alle ‘Maze Runner’-filmene, samt den psykologiske miniserie ‘Ripley’, som er skabt af Oscar-vinder Steve Zaillian (‘The Irishman‘, ‘The Night Of’).

Ingen kommer til at kede sig i april, da det står klart at Netflix disker op med læssevis af underholdning i løbet af måneden.

Se listen med de kommende film og serier herunder:

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 201

‘Drengen og hejren’ kommer på Netflix

21/03/2024 | Flixfilm

Hayao Miyazakis ‘The Boy and the Heron’ aka ‘Drengen og hejren’ kan snart streames på Netflix.

Det står klart efter at streamingtjenesten og det legendariske animationsstudio Studio Ghibli har fornyet deres samarbejde, som blev indgået i 2020.

Aftalen betød, at alle 22 film fra studiet, heriblandt ‘Det levende slot’ og ‘Min Nabo Totoro’ landede på streamingtjenesten, men den nye aftale inkluderer nu også Miyazakis seneste og formodentlig sidste film; ‘Drengen og hejren’, som kommer på Netflix senere på året. Premieredatoen offentliggøres snarest.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 201

Premieredatoen til DC-serien ‘Dead Boy Detectives’ er blevet afsløret

21/03/2024 | Flixfilm

Første sæson af den overnaturlige detektiv-serie ‘Dead Boy Detectives’ får premiere på Netflix den 25. april.

I serien følger man to teenagespøgelser arbejder sammen med en clairvoyant om at løse mysterier for deres overnaturlige klienter – lige indtil en magtfuld heks komplicerer deres planer.

Det er “Dead Boy Detectives” man ringer til hvis der er et irriterende spøgelse, som hjemsøger en, eller hvis en dæmon har stjålet ens minder.

Læs hele artiklen…