Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 214

‘The Talented Mr. Ripley’-serie får premieredato og teaser

23/01/2024 | Flixfilm

Sidste år kunne streamingtjenesten Netflix og konkurrenten Paramount+/Showtime annoncere, at de havde byttet serier.

Paramount+ løb med ‘Uncoupled‘ med Neil Patrick Harris, mens Netflix overtog ‘Ripley’, der er baseret på Patricia Highsmiths bestsælgende bøger om Tom Ripley, herunder ‘The Talented Mr. Ripley’.

Nu er streamingtjenesten imidlertid klar til at løfte sløret for premieredatoen, samt første teaser, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 214

Nye film og serier på Netflix (Uge 3 – 2024)

22/01/2024 | Flixfilm
Se ‘The Kitchen’ på Netflix Danmark.

Streaminggiganten Netflix har atter haft premiere på en bred vifte af nye film og serier, som er perfekte til underholdning i den kølige vinterperiode.

I den forgangne uge tilføjede de imponerende 25 nye titler til deres bibliotek, inklusiv Hellboy, Jackie Brown, Mordet i Orientekspressen, The Devil Inside, The Equalizer 2, The Kitchen, Venom samt den populære western-serie Yellowstone, der blandt andet har Kevin Costner på rollelisten. De første tre sæsoner af Yellowstone kan streames nu!

Så der er rigeligt med nye film og serier at dykke ned i, mens vintervejret hersker udenfor!

Har du også fået set vores streaming-anbefalinger i januar? Alle vores anbefalinger kan allerede streames nu – men der er som altid meget mere i vente!

Se alle de nye film og serier herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 214

Første trailer til Guy Ritchies ‘The Gentlemen’-serie er landet

18/01/2024 | Flixfilm

I 2022 meddelte streamingtjenesten Netflix, at de arbejdede på en ny serie baseret på den populære actionkomedie ‘The Gentlemen’, skabt af instruktøren Guy Ritchie, kendt for film som ‘Lock, Stock and Two Smoking Barrels’ og ‘Snatch’.

Selvsamme instruktør er også skaberen af ‘The Gentlemen’-serien og har tilmed instrueret de to første episoder.

Nu er serien snart klar til premiere og derfor kan streamingtjenesten nu løfte sløret for første trailer til den kommende serie, som er på 8 episoder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 214

Netflix sætter stærkt hold til ‘Monster’-efterfølger

17/01/2024 | Flixfilm
Lyle og Erik Menéndez fra retssagen i 1996.

Da ‘Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story‘ havde premiere på Netflix i 2022 blev true crime serien om den berygtede seriemorder hurtigt et verdensomspændende streaminghit!

Netflix afslørede hurtigt efter at hele to ‘Monster’-efterfølgere var på tegnebrættet og nu er streamingtjenesten klar til at løfte sløret for den første af serierne; ‘Monsters: The Lyle and Erik Menéndez Story.’

‘Monsters: The Lyle and Erik Menéndez Story’ er baseret på den sande historier om de to brødre, Lyle og Erik, der skød deres forældre ihjel i deres hjem i Beverly Hills i 1989.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 214

‘Spaceman’ – Se trailer til stærkt imødeset sci-fi drama med Adam Sandler

17/01/2024 | Flixfilm

Til marts lander det ventede sci-fi drama ‘Spaceman’ med komikeren Adam Sandler og den Oscar-nominerede Carey Mulligan (‘Maestro‘) på Netflix.

Filmen, der er instrueret af den Emmy-vindende ‘Chernobyl’-skaber Johan Renck, har premiere på streamingtjenesten den 1. marts, og i anledning af den snarlige premiere har Netflix netop udsendt første fulde trailer til ‘Spaceman’, som kan ses nederst i artiklen.

I dramaet indser astronauten Jakub (Adam Sandler) seks måneder inde i en ensom forskningsmission ved kanten af solsystemet at ægteskabet, han forlod, måske ikke venter på ham, når han vender tilbage til Jorden.

Læs hele artiklen…