Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 216

Westernserien ‘Yellowstone’ med Kevin Costner kommer på Netflix

10/01/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har annonceret, at det amerikanske westerndrama ‘Yellowstone’, som er skabt af folkene bag ‘Sons of Anarchy’, ‘Wind River’ og ‘Sicario’, snart får premiere.

Det sker om mindre end en uge, nærmere bestemt den 15. januar.

I serien, som er på i alt 5 sæsoner, følger man John Dutton (Oscar-vinder Kevin Costner), der ejer Montanas største ranch, Yellowstone Ranch, og forsvarer en gammeldags levevis, mens forretningsmænd og politikere forsøger at overtage grunden – koste hvad det vil.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 216

Netflix udsender futuristisk trailer til storserien ‘3 Body Problem’

09/01/2024 | Flixfilm

Sidste år udgav Netflix første klip fra den længe ventede, genrebrydende mysterieserie 3 Body Problem fra Emmy-vinderne David Beinoff og D.B. Weiss (‘Game of Thrones’) og den Emmy-nominerede forfatter og producer Alexander Woo (‘The Terror: Infamy’, ‘True Blood’).

Nu har streamingtjenesten frigivet første fulde trailer ved CES i Las Vegas – en af årets største tech-begivenheder. Find den nederst i artiklen.

Sci-fi-serien er inspireret af den internationalt anerkendte bestsellertrilogi ‘The Three-Body Problem’ af Cixin Liu og får premiere på Netflix den 21. marts 2024.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 216

Mystisk bortførelse afdækkes i ‘American Nightmare’ på Netflix

08/01/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har tidligere haft succes med deres true-crime-dokumentarer, og nu kommer endnu en, som nok skal få rygtemøllen til at gå amok på internettet.

Der er tale om ‘American Nightmare’, som beskrives som virkelighedens pendant til ‘Gone Girl’!

Dokumentarserien, som er i tre dele, har premiere på Netflix den 17. januar.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 216

Se første teaser til League of Legends-serien ‘Arcane’ sæson 2

08/01/2024 | Flixfilm

I 2021 udkom League of Legends-serien ‘Arcane’ på Netflix, og den blev hurtigt et vanvittigt stort streaminghit!

Foruden at ramme førstepladsen i Danmark, så indtog den top 10 i intet mindre end 89 lande!

Serien blev derfor straks fornyet med en ny sæson og streamingtjenesten er nu klar til at løfte sløret for første teaser, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 216

Nye film og serier på Netflix (Uge 1 – 2024)

08/01/2024 | Flixfilm
Se ‘Journal 64’ på Netflix.

Den første uge i 2024 bød på et hav af nye titler på Netflix.

I denne artikel har vi samlet et komplet overblik med alle de nye film og serier, som er blevet tilgængelige for streaming i løbet af den seneste uge.

Hele 67 titler havde premiere, og det er først og fremmest en stor bunke danske film, som er landet på streamingtjenesten. Det inkluderer blandt andet Afdeling Q-filmene, Brødre, Jagten, Der kommer en dag, Den skyldige, Dirch, Dronningen, Ditte og Louise, samt mange flere.

De danske titler er distribueret af Nordisk Film, så Netflix har øjensynligt indgået et nyt samarbejde med det danske filmselskab. Hvorvidt flere film fra Danmark er på vej til tjenesten vides endnu ikke.

Herudover fik serier og film som Snefællesskabet (læs anmeldelse), Boundaries, Fool Me Once, The Running Man, The Brothers Sun, Transporter 2 også premiere i sidste uge.

Se også hvad der kommer på Netflix resten af måneden, Nyt på Netflix i januar 2024, og hvad vi anbefaler du streamer.

Se alle de nye film og serier herunder;

Læs hele artiklen…