Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 225

Det populære kortspil ‘Exploding Kittens’ kommer som Netflix-serie

28/11/2023 | Flixfilm

Producerne bag ‘Beavis and Butt-Head’, ‘King of the Hill’ og ‘The Office’ har i samarbejdet med Netflix skabt en ny animeret komedieserie for voksne baseret på det populære kortspil ‘Exploding Kittens’.

Serien får premiere i 2024, men allerede nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første teaser, som kan ses nederst i artiklen.

Den evige konflikt mellem himmel og helvede når episke proportioner i ‘Exploding Kittens’, når både Gud og Djævlen bliver sendt til Jorden – i kroppen på to halvfede huskatte.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 225

Netflix løfter sløret for Guy Ritchies ‘The Gentlemen’-serie

22/11/2023 | Flixfilm

Sidste år annoncerede Netflix, at den succesfulde biograffilm ‘The Gentlemen’ af instruktøren Guy Ritchie (‘Lock, Stock and Two Smoking Barrels’, ‘Snatch’) ville blive omdannet til en serie med selvsamme instruktør bag kameraet.

Produktion er næsten færdig og nu kan streamtjenesten løfte sløret for de første detaljer og billeder til den kommende serie, som er på 8 episoder.

Den medrivende actionkomedie-serie får premiere i 2024.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 225

‘Black Mirror’ vender tilbage med sæson 7

21/11/2023 | Flixfilm

Den dystopiske paranoia-serie ‘Black Mirror’ vender tilbage med nye afsnit.

Streamingtjenesten Netflix bekræfter nemlig i en pressmeddelelse, at syvende sæson af antalogi-serien er under udvikling.

Annonceringen kommer næsten et halvt år efter at den seneste sæson havde premiere – som i øvrigt kom hele fire år efter sæson 5!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 225

Anmeldelse: ‘Robbie Williams’

21/11/2023 | Flixfilm

Netflix’ docu-serie om en af tidens største pop-entertainere er en hudløst ærlig genkaldelse, fortalt af kunstneren selv. De der dog forventer en bedre forståelse for mandens musik og den verden der bidrog til hans enorme succes må nødvendigvis stå lidt skuffede tilbage.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Robbie Williams. Hvad kan man sige? Frontmand i et af historiens største boybands som 16-årig. En imponerende solo-karriere over de sidste 25 år. Udsolgte koncerter. Misbrug. Drama bag scenen. Den nye Netflix-dokumentar om den store popstjerne kigger primært på de to sidste faktorer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 225

Anmeldelse: ‘Scott Pilgrim Takes Off’ – sæson 1

19/11/2023 | Flixfilm

Den animerede udgave af ‘Scott Pilgrim’ giver figuren og hans særlige univers nyt forrygende liv. Fans af tegneserien og filmen skal være forberedt på friske twists og vilde visuelle optrin i læssevis.

Anmeldt af Michael Larsen.

Tegneserien ‘Scott Pilgrim’ hører til blandt de mest underholdende læseoplevelser, jeg har haft som mangeårig tegneserielæser. Sagaen om den musikglade dreng Scott Pilgrim der finder sit livs kærlighed i form af pigen Ramona og tilmed bekæmpe hendes syv onde ekskærester er en herlig perle, som senere blev omsat til en unik filmperle af instruktøren Edgar Wright – manden bag Cornetto-trilogien (‘Shaun of the Dead’, ‘Hot Fuzz’ og ‘The World’s End’).

Læs hele artiklen…