Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 231

Se trailer til sidste sæson af ‘The Crown’

29/10/2023 | Flixfilm

Netflix har netop offentliggjort den officielle trailer til del 1 af den sidste sæson af ‘The Crown’, som har premiere på streamingtjenesten den 16. november.

Find klippet nederst i artiklen.

De første fire afsnit af den nye sæson skildrer et blomstrende forhold mellem Prinsesse Diana og Dodi Fayed, inden en skæbnesvanger køretur får alvorlige konsekvenser.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 231

Anmeldelse: ‘Life on Our Planet’

29/10/2023 | Flixfilm

Naturserien ‘Life on Our Planet’ byder på overvældende smukke billeder fra naturen og alt liv i den. Ikke særlig original i forhold til de fleste naturserier, men den er flot at se på.

Anmeldt af Michael Larsen.

Inden for de senere år har naturprogrammer været en fast ting på sendefladen. Der har altid været programmer af samme type gennem flere år, men man har med tiden lavet den ene flotte naturserie efter den anden, der viser billeder fra naturen som aldrig før. Alt sammen takket være nye metoder indenfor fotografering, der giver de dygtige fotografer evnen til at fange øjeblikke fra naturen med knivskarp præcision.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 231

Anmeldelse: ‘Disco Inferno’

28/10/2023 | Flixfilm

Denne gyserkortfilm ville måske have nydt godt af at blive udviklet til en fuldlængde spillefilm, for som det er lige nu, er det visuelt og stemningsmæssigt imponerende med en fed 70er-vibe, men på næsten alle andre parametre måder lidt ligegyldig.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Det er snart Halloween, og det ville ikke være Halloween uden at streamingtjenesterne kom ud med et vognlæs af gyserrelaterede film, serier og kortfilm. Heriblandt også den glatte kortfilm ‘Disco Inferno’, der måske kunne have nydt godt af en spillefilmslængde.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 231

Anmeldelse: ‘Old Dads’

27/10/2023 | Flixfilm

En kontroversiel humørforladt komedie, der ikke er for sarte sjæle.

Anmeldt af Randi Sørensen.

Den nye Netflix-komedie ‘Old Dads’, instrueret af og med Bill Burr, er en satirisk fortolkning af de udfordringer, tre midaldrende venner oplever i en verden, de finder stadig mere politisk korrekt. Filmen dykker ned i deres utilfredshed med det moderne samfund, politisk korrekthed og deres forsøg på at hævde deres ytringsfrihed.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 231

Bradley Cooper ukendelig i biograffilmen ‘Maestro’

26/10/2023 | Flixfilm

Netflix har netop udsendt første trailer til Bradley Coopers ‘Maestro’, som får premiere i udvalgte danske biografer.

Den stærkt imødesete film kan ses i biografen fra 7. december og mens den får premiere på Netflix den 20. december.

Se trailer til ‘Maestro’, som er instrueret og skrevet af Bradley Cooper, der også spiller hovedrollen som den forelskede komponist Leonard Bernstein.

Læs hele artiklen…