Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 24

Kult-animationsserien ‘The Freak Brothers’ lander på Netflix

10/02/2026 | Flixfilm

The Freak Brothers Tubi.png

Den ikoniske animationsserie ‘The Freak Brothers’ med Woody Harrelson, John Goodman og Pete Davidson lander snart på Netflix.

Voksen-serien får premiere den 2. marts, og det er alle to sæsoner bestående af 16 epsioder, der indtager streamingtjenesten.

Serien følger de tre venner Phineas, Freewheelin’ Franklin og Fat Freddy – tre hippier, hvis liv kredser om frihed, stoffer og en generel modstand mod autoriteter.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 24

Netflix deler nyt om ‘The Hunting Wives’ sæson 2

10/02/2026 | Flixfilm

hunting wives netflix

Tilbage i november kom det frem, at den skandaløse serie ‘The Hunting Wives’ ville vende tilbage på Netflix med nye afsnit.

Nu meddeler streamingtjenesten, at optagelserne er i gang – og løfter samtidig sløret for rollelisten til sæson 2.

Brittany Snow, Malin Åkerman og Dermot Mulroney gentager naturligvis deres roller, når intrigerne i den velhavende texanske forstad Maple Brook fortsætter.

Samtidig får sæson 2 forstærkning af WNBA-stjernen Angel Reese, som indtræder i en gennemgående rolle som Trainer Barbie. Reese er to gange All-Star i WNBA, den bedste liga for kvindelige basketballspillere i USA.

Derudover vender Jaime Ray Newman, Evan Jonigkeit og George Ferrier tilbage, mens også Karen Rodriguez og Hunter Emery fortsætter som faste roller.

Blandt de nye ansigter finder man John Stamos (‘Fuller House‘), Dale Dickey, Cam Gigandet, Kim Matula og Alex Fitzalan, som alle får tilbagevendende roller i sæsonen.

Serien udspiller sig i en lille by i det østlige Texas, hvor luksus og løgne går hånd i hånd. Sophie, en kvinde fra Cambridge, bliver draget ind i Margos rige og dekadente verden, hvor begær, jalousi og magtspil hurtigt får dødelige konsekvenser.

Sæson 2 fortsætter historien efter den blodige finale og byder ifølge Netflix på nye hemmeligheder, farlige alliancer og endnu flere intriger.

Første sæson blev en solid Netflix-succes og lå fem uger på streamingtjenestens globale top 10-liste med over 20 millioner visninger. Serien havde premiere på Netflix den 9. oktober 2025.

Netflix har endnu ikke offentliggjort premieredatoen for sæson 2.

Se ‘The Hunting Wives’ på Netflix Danmark.


Flixfilm » Netflix » Side 24

Rystende Jeffrey Epstein-dokumentar hitter igen på Netflix

09/02/2026 | Flixfilm

Jeffrey Epstein netflix danmark

Den store opmærksomhed omkring den mystiske forretningsmand og sexforbryder Jeffrey Epstein har i disse dage ført til, at en mere end næsten 6 år gammel dokumentarserie har fået nyt liv på Netflix.

‘Jeffrey Epstein: Filthy Rich’, der består af fire episoder, er netop nu den tredjemest sete serie på Netflix i Danmark.

I den rystende dokumentarserie fortæller Epsteins ofre med egne ord om deres skræmmende oplevelser. For flere af dem er det første gang, de står frem offentligt.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 24

‘The TikTok Killer’: Ny true crime-dokumentar får Netflix-premiere

08/02/2026 | Flixfilm

tiktok morder netflix

Netflix er snart klar med en ny true crime-dokumentar, der dykker ned i en opsigtsvækkende forsvindingssag, der begyndte på TikTok.

Dokumentarserien ‘The TikTok Killer’ får premiere på Netflix den 6. marts og består af to afsnit.

Serien tager udgangspunkt i den virkelige sag om Esther Estepa, en 42-årig kvinde som forsvandt sporløst i Spanien i 2023.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 24

Netflix skruer op for temperaturen i ‘Bridgerton’ sæson 4, del 2 – Se teaser

08/02/2026 | Flixfilm

bridgerton

Der bliver skruet markant op for temperaturen i ‘Bridgerton’ sæson 4, del 2.

Netflix har netop frigivet en ny teaser, og hvis du troede, at de første afsnit var de mest frække så kan du godt tro om igen. Streamingtjenesten har nemlig lovet at det er den hedeste sæson af ‘Bridgerton’ nogensinde – og klippet understreger det.

Der lægges nemlig op til endnu mere lidenskab mellem Benedict Bridgerton (Luke Thompson) og Sophie (Yerin Ha), som vi i en intim scene ser langsomt bevæge sig mod hinanden bag et varmt badekar.

Læs hele artiklen…