Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 26

Netflix køber actionfilmen ‘Kill Switch’ med Jake Gyllenhaal

04/02/2026 | Flixfilm
Guilty 20201120 2367 R

Jake Gyllenhaal i den amerikanske udgave af ‘Den skyldige’ på Netflix.

Netflix har sikret sig rettighederne til actionthrilleren ‘Kill Switch’, der har Jake Gyllenhaal (‘Nightcrawler’) i hovedrollen.

Filmen er skrevet af Harrison Query og endte hos streamingtjenesten efter hård konkurrence fra flere af Netflix’ rivaler, skriver Deadline.

‘Kill Switch’ beskrives som en actionthriller i samme intense stil som spændingsfilmene ‘Collateral’ og ‘Sicario’, men selve handlingen holdes foreløbigt hemmelig.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 26

‘State of Fear’: Netflix udgiver trailer til brutal actionfilm

03/02/2026 | Flixfilm

state of fear netflix

Netflix har netop udgivet den officielle trailer til den kommende actionthriller ‘State of Fear’, som får premiere den 11. februar.

Filmen er instrueret af Pedro Morelli og byder på intens action, moralske dilemmaer og et højt tempo, hvor man fra første scene kastes ind i et kaotisk og voldeligt univers i São Paulo.

Se traileren nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 26

Alle afsnit af ‘The Mentalist’ kan snart streames på Netflix

03/02/2026 | Flixfilm

the mentalist netflix

Netflix får snart en ny populær krimiserie i kataloget.

Streamingtjensten har nemlig annonceret, at den amerikanske krimiserie ‘The Mentalist’ kan streames fra den 1. marts.

Det er første gang, at man ville kunne se serien på Netflix i Danmark.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 26

Se trailer til ny ‘Stranger Things’-serie

03/02/2026 | Flixfilm

stranger things animation

Det er kun lidt over en måned siden, at ‘Stranger Things‘ sluttede, men allerede nu er Netflix klar med en ny serie fra samme univers.

‘Stranger Things: Tales From ’85’ er navnet på den kommende animerede serie, og streamingtjenesten har netop afsløret både premieredato og den første teaser.

Serien får premiere 23. april 2026 og foregår i perioden mellem sæson 2 og 3 af den populære Netflix-serie.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 26

‘The Abandons’-skaber kritiserer Netflix efter lukning

02/02/2026 | Flixfilm

abandons netflix

I slutningen af januar kom det frem, at Netflix har valgt at stoppe western-serien ‘The Abandons’ med Lena Headey (‘Game of Thrones’) og Gillian Anderson (‘The Crown‘) efter blot én sæson.

Beslutningen har nu fået seriens skaber, Kurt Sutter, til offentligt at udtrykke sin utilfredshed med streamingtjenesten.

I et opslag på Instagram kritiserer Sutter Netflix for ifølge ham at have valgt “algoritmen frem for skaberens vision”. Opslaget blev delt kort efter, at Netflix bekræftede, at serien ikke får en sæson 2.

Læs hele artiklen…