Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 278

Netflix fortsætter ‘Serieskolen’ for danske talenter

02/04/2023 | Flixfilm

I 2021 gik Netflix og Fonden Filmtalent, herunder Filmværkstedet / København, Aarhus Filmværksted og Odense Filmværksted, sammen om at præsentere den første udgave af ‘Serieskolen’ – et landsdækkende projekt sat i søen for at hjælpe med at udvikle den næste generation af serieskabere og historiefortællere i Danmark.

Nu kan Netflix og Fonden Filmtalent meddele, at de fornyer og udbygger deres hidtil succesfulde fælles indsats og lancerer således ‘Serieskolen 2023’.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 278

Anmeldelse: ‘Furies’

01/04/2023 | Flixfilm

Vietnamesisk actionfilm stråler i kampscenernes udførsel og koreografi og et par mean streaks, men det rodede manuskript og underudviklede skurke trækker filmen gevaldigt ned.

Anmeldt af Søren Meinertz.

Dynamisk instruktion og et solidt greb om actionscenerne gør det store arbejde i den ellers kluntede ‘Furies’, der skal forestille at være en spinoff på den langt bedre ‘Furie’ fra 2019. Her træder stjernen fra ‘Furie’, Veronica Ngo bag kameraet og instruerer en forhistorie om skurken fra førnævnte film; nemlig Tanh Soi.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 278

Disse film og serier skal du se på Netflix i april

31/03/2023 | Flixfilm
Se den danske serie ‘Sygeplejersken’ på Netflix i april.

Flere end 4000 film og serier ligger til streaming hos Netflix, og nye titler får hele tiden premiere.

Uanset om man er til krimi, action, komedie eller drama bør der derfor altid være noget seværdigt underholdning!

I denne artikel have vi samlet 7 film og serier – der alle får premiere i april – som vi anbefaler at du streamer.

Glæd dig blandt andet til e’The Last Kingdom’-filmen ‘Seven Kings Must Die’, en nye sæson af det postapokalyptisk eventyr ‘Sweet Tooth’, samt den nye danske Netflix-serie ‘Sygeplejersken’, som er baseret på den sande historie om den danske “dødssygeplejerske”, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus i 2016.

Har du brug for mere underholdning, så kan du her se i alt 30 titler, som alle får premiere på Netflix Danmark i løbet af måneden; Kommende nyheder i april.

Se de syv titler, som vi synes du skal se herunder;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 278

‘The Night Agent’ sæson 2 på vej

31/03/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop meddelt, at den mest populære serie i Danmark i øjeblikket, vender tilbage med nye afsnit.

Der er tale om den intense konspirationsthriller-serie ‘The Night Agent’, som havde premiere for blot lidt over en uge siden.

‘The Night Agent’ har været en af de bedste lanceringer for Netflix nogensinde, og fik et seertal på over 168 millioner timer efter få dage.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 278

Nyheder på Netflix i april 2023

29/03/2023 | Flixfilm
Se ‘The Last Kingdom: Seven Kings Must Die’ i april.

Streamingtjenesten Netflix er danskernes fortrukne leverandør af underholdning!

Det kommer heller ikke som den store overraskelse, da Netflix har mange tusinde film og serier i deres udvalg, så man – næsten – altid kan finde noget at underholde sig med.

Der kommer også hele tiden nye film og serier, og april måned er ingen undtagelse.

Derfor har vi i denne artikel samlet en oversigt med udvalgte film og serier, som får premiere på den danske Netflix i perioden.

LÆS OGSÅ:  Disse film og serier skal du se på Netflix i april

Glæd dig blandt andet til nye afsnit af den populære fantasifulde postapokalyptisk serie ‘Sweet Tooth‘, samt ‘The Last Kingdom’-filmen ‘Seven Kings Must Die‘, hvor den store kriger Uhtred fra Bebbanburg, atter skal ride på tværs af et splittet kongerige og tage kampen op mod rivaliserende arvinger og fjender.

Det er også i denne måned, at Netflix har premiere på nye danske serie ‘Sygeplejersken‘, som er skabt af producenterne bag ‘Kastanjemanden‘, der fortæller den dramatiske sande historie om den danske “dødssygeplejerske”, der blev dømt for drabsforsøg på fire patienter på Nykøbing Falster Sygehus i 2016.

Der vil løbende kommer flere film og serier på listen i takt med at Netflix annoncerer nye premieredatoer.

Se de kommende film og serier herunder;

Læs hele artiklen…