Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 279

Anmeldelse: ‘Waco: American Apocalypse’

28/03/2023 | Flixfilm

Denne true-crime dokumentarserie er en overfladisk medrivende og oprivende dokumentarserie om ét af de blodigste massakrer i USA’s historie, hvor over 100 mennesker skulle dø pga. én vanvittig mand. David Koresh.

Anmeldt af Søren Meinertz.

I slutningen af 1980’erne overtog David Koresh kontrollen over den religiøse kult, Branch Davidians under påskud af at være Jesus selv. Hans følgere var overbevist om at verdens ende var lige rundt om hjørnet, og at den amerikanske regering stod bag.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 279

‘Barracuda Queens’ – ny hævngerrig ungdomsserie med dansk islæt

27/03/2023 | Flixfilm

Netflix kan i dag løfte sløret for premieredatoen for den nye krimidrama-serie ‘Barracuda Queens’, der er skrevet af ‘Broen’-forfatter Camilla Ahlgren.

Serien er løst inspireret af virkelige begivenheder og følger en gruppe unge piger i 90’erne, der bryder ind i overklassens fine villaer – for at gøre oprør, søge spænding og hævne sig på mænd, der har behandlet dem dårligt.

Den svenske ‘Barracuda Queens’ har verdenspremiere den 8. juni og på rollelisten er blandt andre Alva Bratt, Tindra Monsen, Sandra Zubovic, Tea Stjärne, Sarah Gustafsson og Izabella Scorupco.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 279

‘You’ får en femte og sidste sæson

26/03/2023 | Flixfilm

Det er snart tid til at sige farvel til seriemorderen Joe Goldberg.

Netflix har nemlig netop annonceret, at hitserien ‘You’ aka ‘Du’ vender tilbage med sæson 5, som samtidig bliver den sidste.

Penn Badgley vender naturligvis tilbage i rollen som Joe i den sidste sæson, mens der dog sker ændringer bag kameraet; Showrunneren gennem de første fire sæsoner, Sera Gamble, har nemlig valgt at forlade den psykologiske thriller-serie og vil dermed ikke være involveret i den femte og sidste sæson.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 279

Se første trailer til prequel-serien ‘Bridgerton: Dronning Charlotte’

24/03/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop frigivet første trailer til den kommende prequel-serie ‘Bridgerton: Dronning Charlotte’, som naturligvis er en forgænger til succes-serien ‘Bridgerton‘.

Serien på 6 episoder har premiere den 6. maj, og nederst i artiklen kan du se den nyeste trailer.

Offentliggørelsen kommer næsten to år efter, at Netflix afslørede at ‘Bridgerton’ ville få en spin-off, centreret om Queen Charlottes kærlighedshistorie, samt den unge Violet Bridgerton og Lady Danbury.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 279

Susanne Bier arbejder på morderisk Netflix-serie

24/03/2023 | Flixfilm
Nicole Kidman i Susanne Biers ‘The Undoing.

Efter at Susanne Bier lavede en af de mest succesfulde Netflix-film nogensinde, har den Emmy-vindende danske instruktør fundet sit næste projekt hos streamingtjenesten.

Der er tale om mini-serien ‘The Perfect Couple’, som byder på en stjerneparade af skuespillere: Nicole Kidman (‘The Undoing’), Liev Schreiber (‘Ray Donovan’), Meghann Fahy (‘The White Lotus’), Dakota Fanning (‘The Alienist’) samt Eve Hewson og Jack Reynor fra ‘Flora and Son’.

Læs hele artiklen…