Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 29

‘Little Brother’ – Ny Netflix-komedie med John Cena og Eric André

29/01/2026 | Flixfilm

little brother netflix

Netflix har annonceret en kommende komediefilm ’Little Brother’, hvor John Cena og Eric André spiller hovedrollerne.

Filmen får premiere på streamingtjenesten i 2026.

Der er ingen trailer på nuværende tidspunkt, men Netflix har frigivet billedet som kan ses her i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 29

Anmeldelse: ‘Svindleren’

28/01/2026 | Flixfilm

big fake anmeldelser netflix

‘Svindleren’ griber aldrig ens fulde opmærksomhed trods det interessante setup med rødder i en autentisk kriminalhistorie om kunstsvindel, mafia og hurtige penge. Den virker til tider ret forhastet og kunne have gavnet af at være en miniserie i stedet en middelmådig film.

Anmeldt af Michael Larsen.

Man siger at forbrydelser betaler sig aldrig, men dem der måtte befinde på bunden af rendestenen, er ligeglade, især hvis de er desperate efter et bedre liv. Det var tilfældet med den sande historie om billedkunstner og kunstsvindler Antonio “Tony” Chichiarelli der kunne skabe perfekte kopier af velkendte malerier. Helt ned til de mindste penselstrøg fik han skabt komplette illusioner og blev godt betalt for det af medlemmer fra den italienske mafia, som solgte dem videre til godtroende kunstsamlere.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 29

Disse film og serier skal du streame på Netflix i februar

27/01/2026 | Flixfilm
Disse film og serier skal du streame på Netflix i februar

Fjerde sæson af ‘Limousineadvokaten’ kommer i februar.

Netflix skruer igen op for underholdningen i februar med en lang række nye film og serier.

I denne artikel har vi samlet nogle af de titler, som vi mener er værd at prioritere blandt månedens mange premierer. Her er både store seriecomebacks, nye intense dramaer og en moderne filmklassiker.

Du kan læse mere om anbefalingerne og se trailers nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 29

HBO-serien ‘Love Life’ kommer på Netflix

26/01/2026 | Flixfilm

HBO-serien ‘Love Life’ kommer på Netflix

Netflix har tidligere annonceret, at de vil hente flere serier fra deres konkurrenter ind på streamingtjenesten, og allerede nu er Netflix klar med en populær HBO-produktion.

Den romantiske komedieserie ‘Love Life’ bliver nemlig tilgængelig på Netflix Danmark fra den 20. februar.

Det findes to sæsoner af serien, og det er begge, der lander på streamingtjenesten.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 29

Nye titler på Netflix (Uge 4 – 2026)

26/01/2026 | Flixfilm
no time to die

Se ‘James Bond: No Time To Die’ på Netflix.

Der blev tilføjet 51 film og serier til streamingtjenesten Netflix i løbet af sidste uge.

I denne artikel har vi samlet en oversigt med alle tilføjelserne, som nu kan streames.

Årsagen til de mange nyheder i denne uge, er naturligvis at alle James Bond film har fået premiere på Netflix. Det er første gang, at de kan findes på tjenesten i Danmark, og man skal umiddelbart være hurtig med at se dem alle, da de ifølge vores oplysninger allerede forsvinder igen om tre måneder.

Læs hele artiklen…