Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 294

‘Intet nyt fra Vestfronten’ nomineret til Oscar for bedste film

24/01/2023 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix kan i år løbe afsted med hele 14 Oscars når den prestigefyldte prisuddeling finder sted 13. marts.

Det står klar efter at nomineringerne til årets Oscar-show netop er blev præsenteret.

Nomineringerne spænder sig over flere forskellige film, men det er i særdeleshed den tyske filmatisering ‘All Quiet on the Western Front’ aka ‘Intet nyt fra Vestfronten’, der løber med opmærksomheden.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 294

Netflix laver true-crime om uopklaret mord på tv-vært

24/01/2023 | Flixfilm

Noget af det mest populære indhold på streamingtjenesten Netflix er true-crime, hvor der dykkes ned i virkelige kriminalsager og mordgåder.

Blandt de mest sete true-crime dokumentarserier finder man ‘Making A Murderer‘ ‘Crime Scene: The Vanishing at the Cecil Hotel‘, ‘American Murder: The Family Next Door‘ og naturligvis den vanvittige ‘Tiger King: Murder, Mayhem And Madness‘.

Nu er Netflix snart tilbage med endnu en true crime-serier, der denne gang dykker ned i det uopklaret mord på tv-værten Jill Dando i 1999.

Det skriver det amerikanske medie Variety.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 294

Nye film og serier på Netflix (Uge 3 – 2023)

23/01/2023 | Flixfilm
Se ‘Jung_E på Netflix.

Flixfilm.dk har atter samlet en komplet oversigt over alle film og serier, som blev tilføjet til Netflix Danmark i sidste uge.

I perioden 16/1 – 22/1 havde i alt 17 film og serier premiere. Se alle titler nedenfor.

Blandt nyhederne finder man Martin Scorseses ‘Gangs of New York’, gyserkomedien ‘Freaky’ og den post-apokalyptiske scifi-thriller ‘Jung_E’.

Herudover havde Netflix premiere på ‘That ’90s Show’, der er en efterfølger til ‘That ’70s Show’ og den byder på samme velkendte skuespillere, heriblandt Ashton Kutcher og Mila Kunis.

Den ekstreme horror-anime ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’ blev også tilføjet til streamingtjenesten i løbet af ugen. Den er ikke for sarte sjæle!

Se alle de nye film og serier herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 294

Anmeldelse: ‘Junji Ito Maniac: Japanese Tales of the Macabre’

22/01/2023 | Flixfilm

Den animerede samling af gyserhistorier fra Japan er bestemt ikke for sarte sjæle. Serien egner sig derfor bedst til de erfarne anime-fans, og især til dem der kender til Junji Ito’s tegneserier.

Anmeldt af Michael Larsen.

Japan har en lang og stolt tradition for gys indenfor både film og tegneserier (manga). De bruger de selvsamme overnaturlige emner som vi ser dem i medierne fra Vesten, men japanerne har deres egen unikke måde at behandle dem på, om det så er gjort med nænsom poesi eller med væmmelige scener af vold. Særligt er det specielt når de gør det med animation.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 294

‘Cobra Kai’ slutter efter sæson 6

21/01/2023 | Flixfilm

Enden er ved at nærme sig for en af streamingtjenesten Netflix helt store seriehits.

Det er nemlig netop blevet annonceret, at den sjette sæson af ‘Cobra Kai’ bliver den sidste.

Det bekræfter skaberne Josh Heald, Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, og Netflix på de sociale medier og i en video, som kan ses nedenfor.

‘Cobra Kai’ følger op på de ikoniske film om ‘The Karate Kid’, og foregår 30 år efter begivenhederne til 1984 All Valley Karate Tournament hvor rivaliseringen mellem Johnny og Daniel er blusset op igen – og deres familier er nu trukket med ind i konflikten.

Læs hele artiklen…