Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 31

De 5 bedste actionfilm på Netflix lige nu

23/01/2026 | Flixfilm

De 5 bedste actionfilm på Netflix lige nu

Er du til vilde biljagter, hårdtslående kampscener og store eksplosioner, er Netflix et oplagt sted at starte.

Udvalget af actionfilm er stort, men kun få skiller sig for alvor ud med solid underholdning og gode anmeldelser.

Her har vi samlet fem actionfilm på Netflix, der leverer intens spænding og har opnået pæne vurderinger på IMDb.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 31

‘Saturn Return’: Ny Netflix-film om livets store vendepunkter

23/01/2026 | Flixfilm
Will Poulter

Will Poulter i ‘Black Mirror’ på Netflix.

Netflix har annonceret, at den nye dramafilm ‘Saturn Return’ får premiere på streamingtjenesten i 2026.

Filmen har Charles Melton (‘May December’), Rachel Brosnahan (‘House of Cards‘) og Will Poulter (‘Black Mirror: Bandersnatch‘) i hovedrollerne.

Titlen ‘Saturn Return’ refererer til et astrologisk begreb, der beskriver en periode i livet, hvor Saturn vender tilbage til samme position, som den havde ved ens fødsel – ofte forbundet med store forandringer og overgangen til voksenlivet.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 31

Flere skuespillere på plads i Thomas Vinterbergs ‘Kennedy’-serie

23/01/2026 | Flixfilm
laura donnelly 2.jpeg

Laura Donnelly i ‘The Nevers’.

Sidste år blev det annonceret, at den danske instruktør Thomas Vinterberg (‘Jagten’, ‘Druk’) skulle lave en ny Netflix-serie om Kennedy-familien.

I den forbindelse blev det endvidere afsløret, at den dobbelte Oscar-nominerede Michael Fassbender (‘The Killer‘) skulle spille hovedrollen som Joe Kennedy Sr., patriarken i den berygtede familie.

Ingen andre skuespillere blev annonceret på daværende tid, men nu kan det amerikanske medie Deadline løfte sløret for mange flere navne.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 31

Netflix lukker ‘The Abandons’

22/01/2026 | Flixfilm

abandons netfix

Den brutale Netflix-western fra skaberen af ‘Sons of Anarchy’, ‘The Abandons’ er blevet droppet af streamingtjenesten.

Den første sæson, som havde premiere den 4. december, bliver dermed den eneste.

‘The Abandons’ var ellers en relativ stor serie med Lena Headey (‘Game of Thrones’) og Gillian Anderson (‘The Crown‘, ‘Sex Education‘) i hovedrollerne, men det var åbenbart ikke nok til at tiltrække seere.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 31

Netflix udvider med populære serier fra konkurrenter

21/01/2026 | Flixfilm
kongen af queens.jpg

‘Kongen af Queens’.

I fremtiden kan du måske nøjes med kun at have et abonnement til Netflix i stedet for en lang række forskellige streamingtjenester.

Netflix vil nemlig delvist vende tilbage til rødderne og begynde at licensere flere serier og film fra sine konkurrenter.

Streamingtjenesten skriver til sine aktionærer, at de i 2026 vil udvide deres udbud af licenseret indhold markant og dermed kan se frem til at tilbyde endnu flere populære film og serier til abonnenter verden over.

Læs hele artiklen…