Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 312

Se den nye trailer til ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’

07/11/2022 | Flixfilm

Den 23. december har streamingtjenesten Netflix premiere på en af årets mest ventede film. Der er naturligvis tale om den stjernespækkede efterfølger til Rian Johnsons ‘Knives Out’ fra 2019, ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’.

Detektivfilmen har biografpremiere i udvalgte biografer allerede fra 23. november, og derfor har Netflix nu udsendt en ny trailer fra ‘Glass Onion: A Knives Out Mystery’, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 312

Se første teaser til ‘The Pale Blue Eye’ med Christian Bale

07/11/2022 | Flixfilm
Christian Bale i ‘The Pale Blue Eye’

Instruktør Scott Cooper og skuespiller Christian Bale har tidligere arbejdet sammen på ‘Out of the Furnace’ og ‘Hostile’, og nu har makkerparret atter fundet sammen i gotiske horror-thriller ‘The Pale Blue Eye’, som Netflix netop har udsendt første teaser til.

Se klippet nederst i artiklen.

‘The Pale Blue Eye’ har premiere på Netflix den 6. januar 2023.

Filmen, som har kostet streamingtjenesten omkring 350 millioner kroner, har Oscar-vinderen Christian Bale i hovedrollen som en erfaren detektiv, der forsøger at løse mysteriet på en række mord, som fandt sted i 1830 på US Military Academy i West Point.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 312

Dobbeltdrabet i Linköping bliver til Netflix-serie

07/11/2022 | Flixfilm
Mattias Nordkvist har hovedrollen i ‘Gennembruddet’

16 år efter en otteårig dreng og 56-årig kvinde blev knivdræbt i Linköping i Sverige, erkendte en 37-årig mand for nylig det chokerende dobbeltmord.

Da dobbeltdrabet endelig blev opklaret efter 16 år, var det dog ikke på grund af politiets ihærdige efterforskning, men en slægtsforsker, som havde løsningen.

Netflix kan i dag afsløre, at historien, som er skrevet af journalist Anna Bodin og slægtsforsker Peter Sjölund, bliver til Netflix-serien ‘Gennembruddet’ på 5 afsnit.

Historien baserer sig på bogen ‘Genombrottet: Så löste släktforskaren dubbelmordet i Linköping’ fra 2021.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 312

Nye film og serier på Netflix (Uge 44 – 2022)

07/11/2022 | Flixfilm
Se Enola Holmes 2 på Netflix

Vi håber ikke at du går og keder dig for Netflix har netop haft premiere på en masse nye film og serier som du kan underholde dig med.

Hele 73 nye titler blev det til i sidste uge, heriblandt Enola Holmes 2, Blockbuster (S1), Eastern Promises, Total Recall, I Know What You Did Last Summer samt nye afsnit af Manifest, Young Royals, The Dragon Prince og The Good Doctor.

Der er dermed ingen undskyldning for at sidde og kede sig.

Har du også fået set vores streaming-anbefalinger i november? Tre af titlerne kan allerede streames nu!

Netflix har også annonceret, at der er nye afsnit af The Sandman, Our Planet og Brooklyn Nine-Nine på trapperne, samt at Fate: The Winx Saga har fået kniven. Det kan du læse meget med om ved at følge links.

Se alle de nye film og serier herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 312

David Letterman møder Zelenskyj

06/11/2022 | Flixfilm

Den verdenskendte og ikoniske talkshow-vært David Letterman er tilbage med sit Netflix-show ‘My Next Guest Needs No Introduction‘ og denne gang dukker en særdeles aktuel op i stolen overfor Letterman.

Der er tale om Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som mange – desværre – er kommet på fornavn med efter at Rusland og præsident, Vladimir Putin, tidligere på året angreb landet og iværksat en russisk militæroperation.

David Letterman er fløjet til hovedstaden Kyiv for at interviewe Zelenskyj, som har brugt de sidste 8 måneder på at nedkæmpe de russiske styrker, som invaderede landet i februar 2022.

Læs hele artiklen…