Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 318

Nu kan du flytte din Netflix-profil til anden konto

17/10/2022 | Flixfilm

Folk flytter. Familier vokser. Forhold slutter. Men selv med disse livsændringer bør din Netflix-oplevelse forblive den samme.

Sådan introducerer Netflix deres seneste tiltag; Profile Transfer eller som det mundret hedder på dansk; profiloverførelse.

Den nye funktion lader folk, der bruger din konto, overføre en profil – og samtidig beholde de personlige anbefalinger, visningshistorik, film og serier på Min liste, gemte spil og andre indstillinger – når de starter deres eget medlemskab. Betalingsoplysninger overføres dog ikke.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 318

Netflix ramt af inflation: Medlemmerne smutter

17/10/2022 | Flixfilm

Inflationen brager derudad og priserne på selv de mest basale produkter stiger eksplosivt i pris.

Streamingtjenesten Netflix har endnu ikke hævet deres priser – selvom de forbeholder sig retten til at gøre det i forbindelse med inflation.

Men ikke desto mindre, har det fået mange medlemmer til at overveje deres abonnement til streamingtjenesten.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 318

Nye film og serier på Netflix (Uge 41 – 2022)

17/10/2022 | Flixfilm
Se Blackout på Netflix

Mange danskere er netop gået på efterårsferie og heldigvis har Netflix disket op med en masse ny underholdning som man kan hygge sig med indenfor, mens det våde efterårsvejret bider sig på udenfor.

I denne artikel har vi samlet et overblik over alle de nye titler, som nu kan streames. Se den komplette liste nedenfor.

I alt 52 film og serier fik premiere på Netflix i sidste uge, så der burde være noget at kaste sig over uanset om man er til drama, komedie eller action.

Blandt nyhederne finder man The Net, Blackout, The Curse of Bridge Hollow, The Watcher (S1), The Playlist (S1), Gifted Hands: The Ben Carson Story, Catch and Release samt meget mere.

Se alle de nye film og serier herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 318

Se første billeder fra femte sæson af ‘The Crown’

14/10/2022 | Flixfilm

Netflix kan i dag offentliggøre de første billeder fra den femte sæson af ‘The Crown’, der introducerer et helt nyt hold af skuespillere, heriblandt Imelda Staunton i rollen som Dronning Elizabeth II.

Se billederne fra ‘The Crown’ sæson 5 nederst i artiklen.

Den nye sæson får premiere den 9. november, en dato som i øvrigt altid har været planlagt – til trods for Dronning Elizabeths død den 8. september.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 318

Netflix bliver billigere end Disney+

14/10/2022 | Flixfilm

Tidligere på året kunne streamingtjenesten Netflix afsløre, at de var på vej med et billigere reklame-abonnement til de medlemmer, som gerne ville slippe lidt billigere om måneden og ikke havde noget mod at se et par reklamer mens de streamer film og serier.

Nu er Netflix klar med det omtalte abonnement, som lanceres i USA den 3. november og kort efter i Mexico, Canada Australien, Brasilien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Korea og Spanien.

Det billigere abonnement med reklamer bliver dermed ikke tilgængeligt i Danmark i første omgang.

Læs hele artiklen…