Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 325

Anmeldelse: ‘Cobra Kai’ – sæson 5

15/09/2022 | Flixfilm

Som seriens fjerde sæson, bærer femte sæson af den populære ‘Karate Kid’-spinoff på mange af de samme svagheder: Uforløste plottråde, til tider pinligt dårlig karaktermotivationer og nogle steder skuespil, der tangerer til sæbeopera. Til gengæld er det også en sæson, der ligesom sine forgængere, er næsten konstant underholdende i sin larger-than-life udfoldelse af kampen om The Valley.

Skrevet af Søren Meinertz.

Det er nye tider i The Valley. Miyagi-Do er lukket, og den psykotiske, men snu Terry Silver og Cobra Kai har overtaget karatetræningen af kvarterets unge, og Silver kalder på hjælp udefra for at gøre brandet globalt. Daniel og Johnny har imidlertid også kaldt på hjælp; nemlig fra Daniels tidligere ærkefjende Chozen, der hellere end gerne vil hjælpe med at vælte Silver.

Imidlertid har Johnny også udvidet sit forhold til Miguels mor, Carmen, og nærmer sig en forsoning med sin teenagesøn, Robby. Robby prøver også at redde Cobra Kai-aspiranten Kennie fra at blive den samme vrede, unge mand han selv var. Sidst, men ikke mindst, står Sam, Miguel og Tory med hver deres eksistentielle dilemmaer. Dilemmaer der om nødvendigt må løses med en masse slag og spark.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 325

Marlon Wayans er tilbage i gyserkomedien ‘The Curse of Bridge Hollow’

14/09/2022 | Flixfilm

Med megahittet ‘Scary Movie‘ fra 2000, som var en vellykket parodi på alverdens gyserfilm, blev den amerikanske komiker og skuespiller Marlon Wayans i velkendt ansigt hos generationens teenagere.

Nu er han tilbage i den nye gyserkomedie ‘The Curse of Bridge Hollow’, som får eksklusiv premiere på Netflix.

Streamingtjenesten har netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 325

Se teaser til Spotify-serien ‘The Playlist’

14/09/2022 | Flixfilm

Netflix har i flere år arbejdet på en filmatisering af den svenske succeshistorie om musiktjenesten Spotify, og nu er streamingtjenesten klar til at offentliggøre premieredatoen og fremvise første trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Serien om Spotify hedder ‘The Playlist’ og den har eksklusiv premiere på Netflix den 13. oktober.

Serien er centreret omkring den unge, svenske tech-iværksætter Daniel Ek og hans nøglepartnere, der revolutionerede en hel industri ved at tilbyde gratis og lovlig streamet musik til hele verden.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 325

Anmeldelse: ‘No Limit’

13/09/2022 | Flixfilm

Det franske drama ‘No Limit’ udforsker de udfordrende dybder i både havet, kærligheden og faren ved at presse sig selv. Dog er der ikke meget drama i filmen trods de spændende emner og de flotte undervandsbilleder.

Skrevet af Michael Larsen.

Kærlighed forbinder man tit med noget godt, men den kan også være en destruktiv kraft med afgørende konsekvenser. Det og den ukendte side under havets overflade er i centrum i det franske drama ‘No Limit’ der er inspireret af de virkelige begivenheder fra dengang, den kvindelige fridykker Audrey Mestre døde under et rekordforsøg tilbage i 2002. Filmen er
altså en dramatisering, så derfor bliver hendes navn ikke brugt i filmen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 325

Nye film og serier på Netflix (Uge 36 – 2022)

12/09/2022 | Flixfilm
The Imperfects

Se The Imperfects på Netflix

Streamingtjenesten Netflix har hver uge premiere på nye film og serier, og sidste uge var absolut undtagelse!

I denne artikel har vi samlet en komplet oversigt med alle de 54 nye titler, som man nu kan streame på den danske udgave af Netflix.

Se også hvad der kommer i resten af måneden: Nyt på Netflix i september 2022 og hvad vi anbefaler du streamer.

Blandt de nye film og serier finder man sci-fi-filmen Infinite, Cobra Kai (S5), Diorama (læs anmeldelse), The Anthrax Attacks (læs anmeldelse), The Imperfects (S1), End of the Road og A Quiet Place.

Find alle nyhederne herunder.

Læs hele artiklen…