Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 329

‘Kærlighed for voksne’ brager ind på hitlisterne

29/08/2022 | Flixfilm

Den første danske Netflix-film ‘Toscana‘ med Anders Matthesen blev et massivt hit ude i den store verden, og det lader til at streamingtjenesten har endnu et dansk hit på hånden.

I fredags havde Netflix nemlig premiere på deres anden danske film ‘Kærlighed for voksne‘ – en spændingsmættet thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til – og den ser ud til at klare sig endnu bedre end ‘Toscana’!

I flere end 50 lande er ‘Kærlighed for voksne’ netop nu i top 3 over de mest sete titler på streamingtjenesten, viser en opgørelse lavet af Flixfilm.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 329

Nye film og serier på Netflix (Uge 34 – 2022)

29/08/2022 | Flixfilm

Me Time

I denne artikel har vi samlet en komplet oversigt med alle de nye film og serier, som havde premiere på den danske Netflix i sidste uge.

Det blev til i alt 46 nye film, serier og seriesæsoner.

Se blandt andet den nye danske film Kærlighed for voksne, actionkomedien Me Time, samt Sleepless, Halloween, Lost Ollie, Ludik, og Running with the Devil: The Wild World of John McAfee.

Se hvilke film og serier du kan glæde dig til i næste måned: Nyheder på Netflix i september 2022.

Find den komplette liste med alle nyheder herunder.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 329

Netflix dropper ‘Resident Evil’

27/08/2022 | Flixfilm

Den store seriesatsning ‘Resident Evil’ er blevet lukket og slukket efter blot en enkelt sæson.

Serien, som er løst baseret på de populære videospil, fejlede stort ved lanceringen og blev haglet ned af kritikerne, heriblandt her på sitet hvor vi blot kunne kvittere med 2 stjerner.

Seertallene var heller ikke prangende og derfor giver det bedst mening – i kroner og ører – for streamingtjenesten at ligge serien i graven.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 329

Dokumentarserie dykker ned i Robbie Williams’ op- og nedture

26/08/2022 | Flixfilm

Der bliver stillet skarpt på den engelske musiker og entertainer Robbie Williams når charmøren i 2023 får sin egen dokumentarserie på Netflix.

Serien, som endnu ikke har noget navn, blev annonceret på Edinburgh TV Festival tidligere på ugen.

Dokumentarserien dykker ned i de mange succeshistorier og fejltrin for det tidligere ‘Take That’-medlem, og byder på et hidtil usete private optagelser af William, samt et intimt blik på hans mangeårige karriere i musikbranchen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 329

‘Horizon Zero Dawn’ bliver til Netflix-serie

26/08/2022 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at når ‘The Umbrella Academy’ slutter efter fjerde sæson, skal manden bag selvsamme serie, kaste sig over en filmatisering af spilfænomenet ‘Horizon Zero Dawn’.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

Skaberen Steve Blackman har indgået en flerårig aftale med Netflix og det betyder at han har forpligtet sig til at lave to originale og eksklusive serier til streamingtjenesten.

Læs hele artiklen…