Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 33

‘Beef’ vender tilbage på Netflix med Oscar Isaac og Carey Mulligan

19/01/2026 | Flixfilm
beef sæson 2 netflix

‘Beef’ sæson 1.

Netflix har annonceret, at drama/komedie-serien ‘Beef’ vender tilbage med sæson 2 den 16. april.

Den anmelderroste antologiserie fra skaber og showrunner Lee Sung Jin fortsætter med en helt ny historie og et nyt stjernespækket cast.

Hvor første sæson tog udgangspunkt i et voldsomt road rage-opgør mellem en falleret håndværker og en utilfreds iværksætter, starter sæson 2, som er på 8 episoder, et helt andet sted.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 33

Matt Damon afslører: Netflix vil have action fra start

19/01/2026 | Flixfilm

matt damon rip

Matt Damon og Ben Affleck er netop nu aktuelle i actionfilmen ‘The Rip’, som havde eksklusiv premiere på Netflix den 16. januar.

I forbindelse med promoveringen af filmen var de to Hollywood-stjerner en tur forbi podcasten ‘The Joe Rogan Experience’, hvor de fortæller, at det er lidt anderledes at lave en film til Netflix end til biografen.

I interviewet fortæller Matt Damon, at Netflix er meget opmærksom på, at mange seere sidder med mobilen i hånden, mens de ser film.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 33

Nyt på Netflix (Uge 3 – 2026)

19/01/2026 | Flixfilm
de syv urskiver

Se ‘Agatha Christies De syv urskiver’ på Netflix.

Der blev i sidste uge tilføjet 25 film og serier til det danske Netflix udvalg.

Vi har i denne artikel samlet et komplet overblik over alle nyheder.

Nu kan du blandt andet se Matt Damon og Ben Affleck i den actionfyldte The Rip, samt Tvillinger, The Magnificent Seven, Manden med jernmasken, Dodgeball, Triangle of Sadness og den stjernespækkede miniserie Agatha Christies De syv urskiver.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 33

Tre Wes Anderson-klassikere lander på Netflix

18/01/2026 | Flixfilm

grand budapest hotel

Netflix tilføjer snart tre kendte film fra den anerkendte og prisvindende instruktør Wes Anderson.

Den 12. februar får ‘The Grand Budapest Hotel’, ‘The Darjeeling Limited’ og ‘The Royal Tenenbaums’ premiere på streamingtjenesten.

Filmene er vidt forskellige, men fælles for dem alle er Wes Andersons karakteristiske stil med farverige billeder, skæv humor og et stærkt fokus på familie og relationer.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 33

Netflix bekræfter: Warner Bros-film får 45 dage i biograferne

18/01/2026 | Flixfilm

biograf netflix

Netflix er snublende tæt på at overtage HBO og Warner Bros i en gigantisk handel, som vi tidligere har beskrevet på Flixfilm.dk.

Paramount har forsøgt at spænde ben for aftalen med et modbud, men Warner Bros har anbefalet deres aktionærer at afvise tilbuddet, og Netflix er dermed tæt på målstregen.

Det betyder, at Netflix står til at overtage nogle af verdens største filmfranchises, herunder ‘Harry Potter’, ‘Fantastic Beasts’, ‘The Dark Knight’-trilogien, ‘The Matrix’ og ‘Lord of the Rings’.

Læs hele artiklen…