Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 353

Netflix køber ‘The Man From Toronto’ med Kevin Hart og Woody Harrelson

15/04/2022 | Flixfilm

the man from toronto netflix

Sony Pictures har solgt actionkomedien ‘The Man From Toronto’ til streamingtjenesten Netflix.

Filmen var ellers programsat til at få global biografpremiere den 12. august, men filmstudiet har altså valgt at afhænde acitonfilmen, der har Kevin Hart og Woody Harrelson i hovedrollerne, til anden side.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Netflix har købt rettighederne til at vise ‘The Man From Toronto’ i alle lande hvor platformen er tilgængelig, eksklusiv Kina.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 353

Nu kan du give ekstra meget kærlighed til film og serier på Netflix

13/04/2022 | Flixfilm

tommeltot netflix

Hvis man synes om en film eller serie på streamingtjenesten Netflix kan man give titlen en tommelfinger op.

Men betyder det, at man kan lide den eller at man virkelig elsker den?

Det er ikke til at vide – heller ikke for Netflix – og derfor lancerer streamingtjenesten nu en ny revolutionerende funktion!

To tommelfingre!

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 353

Se trailer til ‘Stranger Things’ sæson 4

12/04/2022 | Flixfilm

stranger things saeson 4 trailer danmark

Snart er det slut med den endeløse ventetid når fjerde sæson af ‘Stranger Things’ endelig får premiere på Netflix om lidt over halvanden måned.

‘Stranger Things’ sæson 4 har premiere den 27. maj og det er dermed næsten tre år siden, at vi sidste så noget til slænget fra Hawkins.

Med nu er nedtællingen for alvor begyndt, og derfor har Netflix netop udsendt første trailer til den nye sæson, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 353

‘Somebody Feed Phil’ – Verdens mest positive madprogram er tilbage

12/04/2022 | Flixfilm

Koebenhavn Somebody Feed Phi

Den madglade Phil Rosenthal er atter klar til at tage rundt i verden for at smage på alskens eksotiske og lokale lækkerier i en ny sæson af madprogrammet ‘Somebody Feed Phil’.

Det sker den 25. maj hvor Netflix har premiere på 5 nye episoder.

Denne gang kommer Phil forbi Oaxaca, Maine, Helsinki, Portland og Madrid, og han besøger nødvendigvis ikke de bedste restauranter, men vil hellere opleve de lokale specialiteter og hænge ud med spændende mennesker.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 353

Nye detaljer afsløret om ‘Squid Game’ sæson 2

11/04/2022 | Flixfilm

squid game saeson 2

Den mest sete Netflix-serie nogensinde ‘Squid Game’ vender som tidligere beskrevet tilbage med en sæson 2.

Succesen kom dog noget bag på Netflix og skaberen Hwang Dong-hyuk, som ikke havde forberedt sig på en eventuel ny sæson.

Men med så stor en succes på hånden er det naturligt, at streamingtjenesten gerne ser mange flere afsnit.

Læs hele artiklen…