Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 362

Anmeldelse: ‘Against The Ice’

06/03/2022 | Flixfilm

against the ice anmeldelse netflix

Den grønlandske ødemark bliver forsimplet i kedeligt drama

Skrevet af Emil Andersen.

‘Against the Ice’, det seneste grønlandske projekt fra den danske ‘Game of Thrones’-stjerne Nikolaj Coster-Waldau, genskaber et mindre kendt stykke Danmarkshistorie fra guldalderen for den arktiske udforskning. Det handler om mændene fra skibet Alabama, der gik på jagt efter resterne af en tidligere ekspedition til Grønlands nordvestkyst. Ønsket var indsamle de tidligere opdagelsesrejsende dokumenter for at afkræfte amerikanske påstande, om at Grønland faktisk var to øer og ikke én samlet dansk ø.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 362

Netflix bliver dyrere i Danmark

04/03/2022 | Flixfilm

pris netflix

Streamingtjenesten Netflix hæver priserne for deres danske medlemmer.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse via Ritzau.

Det bliver dyrere at se film og serier for alle danskere, der har et ‘Standard’ eller ‘Premium’ abonnement, mens medlemmer der nøjes med et ‘Basic’-abonnement hvor man ikke kan se film og serier i HD og kun på én skærm, slipper for prisstigninger i denne omgang.

Prisstigningerne er dog til at tage at føle på. ‘Premium’-abonnementet stiger med hele 20 kr. om måneden.

De nye Netflix-priser ser således ud;

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 362

Pamela Anderson taler ud på Netflix

03/03/2022 | Flixfilm

Pamela Anderson netflix.jpg

Netflix har netop meddelt, at den mest omfangsrige dokumentar om ikonet Pamela Anderson nogensinde snart lander på streamingtjenesten.

Dokumentaren, som har været undervejs i flere år, vil indeholde eksklusiv adgang til Pamela Anderson såvel som aldrig før sete arkivoptagelser og personlige journaler. Den beskrives som værende et intimt portræt af liv, hvor hun ser tilbage på sin professionelle og personlige vej og forbereder sig på de næste skridt på sin rejse.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

‘Baywatch’-stjernen er netop nu “aktuel” i serien ‘Pam & Tommy’, som kan streames på Disney+. Serien fortæller historien om hendes hæsblæsende romance med Tommy Lee, trommeslageren fra Mötley Crües, og det kaos, der udspillede sig i deres liv i 1990’erne, da parrets hemmelige sex-optagelse blev offentliggjort.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 362

Lindsay Lohan laver aftale med Netflix

03/03/2022 | Flixfilm

lindsay lohan netflix

Den amerikanske skuespiller Lindsay Lohan, som efter sin anmelderroste præstation i teenagekomedien ‘Mean Girls’ har haft en turbulent karriere, har netop indgået et nyt partnerskab med streamingtjenesten Netflix.

Skuespilleren vil lave og medvirke i to eksklusive film, mens hun også vil være at finde i den kommende Netflix-romcom ‘Falling for Christmas’ som får premiere senere i år.

Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.

I ‘Falling for Christmas’ spiller Lohan en nyforlovet, forkælet hotelarving, der kommer ud for en skiulykke hvilket resulterer i total hukommelsestab. Heldigvis kommer hun under vingerne på en smuk, almindelig hytteejer (Chord Overstreet) og hans unge datter i dagene op til jul.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 362

Ny trailer til stjernespækket tidsrejseeventyr ‘The Adam Project’

02/03/2022 | Flixfilm

the adam project trailer

I næste uge har streamingtjenesten Netflix premiere på den stærkt imødesete amerikanske sci-fi-film ‘The Adam Project’, som er skabt af Shawn Levy, der tidligere har stået bag populære produktioner som ‘Stranger Things’, ‘Free Guy’, ‘Arrival’ og ‘Night at the Museum’.

Hvordan kan man redde fremtiden uden at se sin fortid i øjnene? Gør dig klar til et tidsrejseeventyr, når ‘The Adam Project’ får premiere på Netflix den 11. marts 2022.

Se den nye officielle trailer nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…