Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 371

Biograffilm får Netflix-serien ‘Daredevil’ til at hitte igen

28/01/2022 | Flixfilm

daredevil netflix spider man

Det er over tre år siden, at streamingtjenesten Netflix trak stikket på superhelteserien ‘Daredevil’, men en biografaktuel film har fået seriens popularitet til at stige eksplosivt og indtage diverse hitlister igen.

Stop med at læse videre hvis du ikke vil vide hvilken film, der har gjort ‘Daredevil’ et hit igen – spoiler ahead!

‘Daredevil’ handler om Matt Murdock, der mister synet som barn, og derfor forstærkes hans øvrige sanser. Han lever af at bekæmpe kriminalitet i som advokat om dagen og som superhelten “Daredevil” om aftenen i Hell’s Kitchen i New York City.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 371

Anmeldelse: ‘Munich – The Edge of War’

27/01/2022 | Flixfilm

munich netflix anmeldelse 2022

‘Munich’ indeholder alle de rigtige midler til en rigtig spionthriller: Stormøder med verdensledere, smokingjakker og masser af dyre mahogni-møbler. Filmen er dog også dramatisk forjaget og vil få visse historiekyndige til at korse sig, men langt henad vejen er det en velspillet og underholdende stykke fiktion om virkelige hændelser.

Skrevet af Søren Meinertz.

I 1932 på Oxford tager britiske Hugh Legat og tyske Paul von Hartman afsked med hinanden i en rus af øl og cigaretter. Seks år senere er de begge diplomater for hver deres regering, og da der arrangeres et stormøde i München for at undgå den krig, der ligger og ulmer i kølvandet på Hitlers melding om at indtage Tjekkoslovakiet, mødes de to venner igen. Paul viser sig nemlig at være i besiddelse af et hemmeligt dokument, der afslører Hitlers sande intentioner om en kommende, tysk erobringskrig.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 371

Rollelisten til ‘Murder Mystery 2’ offentliggjort

26/01/2022 | Flixfilm

murder mystery 2 netflix danmark

En fortsættelse til Netflix-komedien ‘Murder Mystery‘ fra 2019 med Adam Sandler og Jennifer Aniston har længe været på tegnebrættet.

Men nu kan Netflix endelig bekræfte, at en ‘Murder Mystery 2’ er på vej, og samtidig løfte sløret for rollebesætningen.

Adam Sandler og Jennifer Aniston er naturligvis tilbage igen som det romantiksøgende par, mens også Adeel Akhtar (‘Sweet Tooth’) og John Kani (‘Black Panther’) vender tilbage i deres respektive roller som The Maharajah og Colonel Ulenga.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 371

Se første teaser til Guillermo Del Toros ‘Pinocchio’

26/01/2022 | Flixfilm

Pinocchio Netflix Guillermo Del Toro

Den prisvindende filmskaber Guillermo del Toro, som vandt fire Oscars for ‘The Shape of Water’ i 2018, og som netop nu er biografaktuel med den psykologiske thriller ‘Nightmare Alley’, vender tilbage sidst på året med en stop-motion-musical udgave af det klassiske eventyr om Pinocchio.

Filmen ‘Pinocchio’ får eksklusiv premiere på Netflix, og streamingtjenesten har netop løftet sløret for første teaser, som kan ses nederst i artiklen.

‘Pinocchio’, der instrueres af Guillermo del Toro og Mark Gustafson, der har stor erfaring med stop motion, bl.a. fra sit arbejde på Wes Andersons ‘Fantastic Mr. Fox’, følger en lille dreng, lavet af træ, der bliver bragt til live af sin fars ønske, som kommer ud på en fantastisk rejse.

Historien foregår under fascismens opblomstring i Mussolinis Italien i 1930’erne, og genfortællingen er en historie om kærlighed og ulydighed, hvor Pinocchio kæmper for at leve op til sin fars forventninger.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 371

‘Murderville’ – Improviseret krimikomedie med Will Arnett

25/01/2022 | Flixfilm

murderville netflix

Skuespiller og komiker Will Arnett, som nok bedst er kendt som magikeren Gob Bluth i klutserie ‘Arrested Development’ samt stemmen BoJack Horseman fra ‘BoJack Horseman’, er tilbage med en komedieshow ud over det sædvanlige.

I ‘Murderville’ spiller Will Arnett seniordetektiv Terry Seattle fra drabsafdelingen. Hver dag byder på en ny mordsag og en ny kendt gæstestjerne som hans partner. Men her bliver det anderledes: gæstestjernerne har ikke fået manuskriptet!

De aner dermed ikke, hvad der skal ske og sammen med Terry Seattle bliver de nødt til at improvisere sig igennem sagen… men det bliver op til hver enkelt gæstestjerne at udpege morderen.

Læs hele artiklen…