Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 372

Nye film og serier på Netflix (Uge 3 – 2022)

24/01/2022 | Flixfilm
Munchen – paa krigens rand
Foto: Munich – The Edge of War (München – på krigens rand), Netflix.

I denne artikel kan du finde en oversigt over alle de nye film og serier på Netflix Danmark, som havde premiere i sidste uge.

Blandt de ialt 35 nyheder finder man første del af fjerde og sidste sæson af Ozark, Munich – The Edge of War (læs anmeldelse), Jungleland, Fantasy Island, Booksmart, The Puppet Master: Hunting the Ultimate Conmansamt mange andre.

Se listen med alle de nye serier og film herunder;

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 372

En blodig zombie-apokalypse rammer i ‘All of Us Are Dead’

23/01/2022 | Flixfilm

All of Us Are Dead netflix zombie

Netflix kan øjensynligt ikke få nok af blodtørstige zombier!

I 2021 gav streamingtjenesten os Zack Snyders ‘Army of The Dead‘ hvor et zombieudbrud har efterladt Las Vegas i ruiner og afspærret byen fra resten af verden.

Nu er turen kommet til ‘All of Us Are Dead’ hvor en skole i Sydkorea bliver ramt af et blodigt udbrud, der starter en sand zombie-invasion!

Zombieserien er på i alt 12 episoder, og den får premiere på Netflix den 28. januar.

Netflix har netop udsendt en blodig og hæsblæsende trailer, som kan ses nederst i artiklen.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 372

Se de første billeder fra ‘Bidgerton’ sæson 2

22/01/2022 | Flixfilm

bridgerton saeson 2 netflix

Om lidt over to måneder har den nye sæson af den populære romantiske ‘Bidgerton’ premiere på Netflix.

I anledning af den snarlige premiere, der er fastsat til den 25. marts, har streamingtjenesten løftet sløret for de første glimt fra den nye sæson, som kan ses nederst i artiklen.

‘Bridgerton’ sæson 2 følger Lord Anthony Bridgerton (Jonathan Bailey), den ældste af Bridgerton-søskende, da han sætter sig for at finde en passende kone.

Drevet af sin pligt til at opretholde familienavnet, virker det som en umulig opgave af finde den eneste ene, som kan leve op til hans umulige standarder. Det er indtil at Kate (Simone Ashley) og hendes yngre søster Edwina (Charithra Chandran) Sharma ankommer fra Indien.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 372

Netflix bekræfter ny sæson af ‘Squid Game’

21/01/2022 | Flixfilm

squid game saeson 2

Efter premieren på sydkoreanske døds-serie ‘Squid Game’ og den efterfølgende verdensomspændende succes, har der været mange rygter om hvorvidt serien ville forsætte med en sæson 2.

Der var kun planlagt en enkelt sæson fra starten, men efter at serien fik den bedste start nogensinde for en Netflix-serie og blev set af mere end 111 millioner i løbet af de første 28 dage, så begyndte rygterne naturligvis at tage fart.

Instruktør, manuskriptforfatter og skaber af overlevelses-serien, Hwang Dong-hyuk har endda selv været ude at sige, at han arbejdede på ikke blot en sæson 2, men også en sæson 3.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 372

Anmeldelse: ‘After Life’ – sæson 3

21/01/2022 | Flixfilm

after life saeson 3 anmeldelse netflix

Autentisk skildring af sorg falder til bunds i sidste sæson.

Skrevet af Emil Andersen.

Sorg kan antage mange forskellige former. Nogle mennesker opsøger distraktioner, river deres hjem ned i et forsøg på at begynde på ny, om ikke andet så æstetisk, eller begiver sig ud på en solovandring for at rense sindet og få lidt perspektiv på tilværelsen. Sæson 3 af ’After Life’ ser Ricky Gervais’Tony fortsætte med at lukke sig ude fra verden, mens hans sorg over hans afdøde kone vejer tungt. Kan hans tålmodige venner, en loyal hvalp og en potentiel kærlighedsinteresse hjælpe med at trække ham ud af mørket?

Læs hele artiklen…