Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 375

Michael Bay laver ‘The Raid’-remake til Netflix

12/01/2022 | Flixfilm

raid netflix

Streamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at de har samlet et hårdtslående hold til at lave et remake af den anmelderroste action thriller ‘The Raid’ fra 2011.

Patrick Hughes (‘The Expendables 3’) sidder i instruktørstolen, mens Michael Bay (‘Transformers’) og den originale ‘The Raid’-instruktør Gareth Evans er tilknyttet som producere.

Det oplyser streamingtjenesten i en pressemeddelelse.

‘The Raid’ er en af årtiets mest roste actionfilm og den følger en gruppe indonesiske elitesoldater, som har til opgave et rydde et lejlighedskompleks, der styres af en hensynsløs gangster og hans hær af mordere og bøller.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 375

Se de første billeder fra den postapokalyptiske actionfilm ‘Sort Krabbe’

12/01/2022 | Flixfilm

sort krabbe netflix

Streamingtjenesten Netflix har netop frigivet de første billeder fra den svenske action-thriller ‘Sort Krabbe’, der har Noomi Rapace i hovedrollen og både danske Dar Salim og David Dencik på rollelisten.

Se billederne til filmen nederst i artiklen, som får premiere på Netflix den 18. marts.

‘Sort Krabbe’ udspiller sig i en postapokalyptisk verden flået i stykker af klimaforandringer og følger seks soldater på en desperat mission for at gøre en ende på krigen, der har ødelagt deres liv.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 375

‘Emily in Paris’ forlænget med sæson 3 … og sæson 4

11/01/2022 | Flixfilm

emily in paris saeson 3 saeson 4

For få uger siden havde anden sæson af komedieserien ‘Emily in Paris’ med Lily Collins i hovedrollen på Netflix, men allerede nu kan streamingtjenesten afsløre at der er mere i vente.

Ikke blot én, men hele to nye sæson af ‘Emily in Paris’ er på vej, bekræfter Netflix.

Første sæson gjorde serien til en af de mest populære komedieserier på Netflix, og interessen er bestemt ikke faldet med sæson 2. Hele 108 millioner timer har Netflix-medlemmer brugt på den nye sæson siden premieren den 22. december.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 375

Anmeldelse: ‘Cobra Kai’ – sæson 4

11/01/2022 | Flixfilm

cobra kai saeson 4 anmeldelse netflix

Fjerde sæson om slaget om karatemesterskabet i All Valley er stadig et underholdende bekendtskab og sætter især gang i plotkedlerne med introduktionen af en ny, gammel skurk. Til gengæld er de konstante skift i alliancerne i teenagedramaet ved at blive en tand for soapy.

Skrevet af Søren Meinertz.

Sidst vi forlod Daniel LaRusso og Johnny Lawrence blev de enige om at blande deres karatestile for at banke et nyopstået Cobra Kai af banen, ledt af Johnnys søn Robby og John Kreese.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 375

Nye film og serier på Netflix (Uge 1 – 2022)

10/01/2022 | Flixfilm

nyt paa netflix the wasteland

Foto: The Wasteland, Lander Larrañaga, Netflix. 

I årets første uge i det nye år landede der 30 nye film og serier i det danske Netflix-udvalg.

Vi har i denne artikel samlet en komplet oversigt over alle nyhederne. Se listen nedenfor.

Nu kan du bl.a. finde filmene Mother/Android (læs anmeldelse), Selvhenter, The Wasteland, Snabba Cash, Gatling Gun, Uncle Drew, Power Rangers Dino Fury, Snabba Cash 2 m.fl.

I sidste uge løftede Netflix også sløret for en lang række kommende film og serier, som alle får premiere i 2022. Glæd dig blandt andet til nye afsnit af fan-favoritterne ‘Stranger Things‘, ‘The Umbrella Academy‘, ‘Ozark‘, ‘Alice in Borderland‘, ‘Locke & Key‘, ‘The Crown‘ og ‘Bridgerton‘.

Her er listen med de nye film og serier på Netflix Danmark;

Læs hele artiklen…