Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Alt om Netflix

Netflix blev grundlagt i 1997 af Reed Hastings og Marc Randolph. De ville gøre det nemmere at leje film og testede derfor idéen om at sende DVD’er med posten. Allerede året efter, i 1998, lancerede de Netflix.com – verdens første hjemmeside til både udlejning og salg af DVD’er online.

Netflix blev hurtigt populært som en abonnementsbaseret tjeneste, hvor medlemmer kunne leje så mange DVD’er, de ville, uden afleveringsfrister, forsinkelsesgebyrer eller begrænsninger per måned.

I år 2000 lancerede Netflix et avanceret anbefalingssystem. Det brugte brugernes bedømmelser af tidligere film og serier til at foreslå nyt indhold – en funktion, der senere blev vigtig for den personlige oplevelse i streamingtjenesten.

Børsnotering og vækst i antal medlemmer

I 2002 blev Netflix børsnoteret på NASDAQ med aktiekoden NFLX og en åbningskurs på kun 1 dollar per aktie. Allerede året efter fik virksomheden patent på sin teknologi, og antallet af medlemmer nåede over 1 million.

I 2005 kom muligheden for at oprette flere brugerprofiler på én konto, og i 2006 havde Netflix hele 5 millioner abonnenter.

Streaming ændrer alt

I 2007 tog Netflix det næste store skridt og lancerede streaming af film og serier direkte over internettet – en funktion, der ændrede hele måden, vi ser tv og film på. I 2010 blev tjenesten tilgængelig i Canada og året efter i Latinamerika og Caribien.

I 2012 nåede Netflix 25 millioner abonnenter og blev lanceret i bl.a. Storbritannien, Irland og de nordiske lande – herunder også Danmark.

Originale serier og internationale priser

I 2013 begyndte Netflix selv at producere indhold og lancerede sine første originale serier: Hemlock Grove, Orange Is the New Black, House of Cards og Arrested Development.

House of Cards blev en milepæl for streaming, da serien vandt tre Emmy-priser – de første nogensinde tildelt et internetbaseret streamingmedie.

Netflix vokser globalt og opgraderer til 4K

I 2014 oversteg Netflix 50 millioner abonnenter og blev udvidet til flere europæiske lande, herunder Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz.

Samtidig blev streamingkvaliteten forbedret med lanceringen af 4K Ultra HD, hvilket gjorde Netflix til en af de første platforme med indhold i ultra høj opløsning.

Flixfilm » Netflix » Side 382

‘Cowboy Bebop’ lagt i graven

10/12/2021 | Flixfilm

cowboy bebop saeson 2 droppet aflyst

Holdet bag den stort anlagte Netflix-serie ‘Cowboy Bebop’ må bide i det sure æble, da streamingtjenesten Netflix netop har besluttet at lægge serien i graven efter blot en enkelt sæson.

Det er kun lidt over tre uger siden, at første sæson havde premiere den 19. november. Netflix skulle dermed ikke bruge lang betænkningstid.

At serien allerede droppes må give en del ærgrelse på gange hos Netflix, som havde sat alle sejl ind på at skabe en fantastisk filmatisering af kultserien ‘Cowboy Bebop’, som af mange betragtes som værende den bedste anime-serie nogensinde.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » Netflix » Side 382

Anmeldelse: ‘The Power of the Dog’

07/12/2021 | Flixfilm

power of the dog anmeldelse netflix

Jane Champions egentlige første film i over 10 år er et slow-burn drama om forholdet mellem tilknappet maskulinitet og en undertrykt seksualitet med en storspillende Cumberbatch i front.

Skrevet af Søren Meinertz.

Vi befinder os på en ranch i Montana i midten af 1920’erne og de to brødre George og Phil Burbank kunne ikke være mere forskellige. Phil driver kvæget sammen med de ansatte på ranchen, bader nøgen i søen og kan kastrere dyr med et enkelt knivhug. Han nyder enorm respekt på gården med sin no-nonsense tilgang, hvorimod man næsten altid ser George i et jakkesæt, renskuret og næsten underkuede facon.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 382

Se trailer til ny ‘Texas Chainsaw Massacre’

07/12/2021 | Flixfilm

Texas Chainsaw Massacre netflix 2022

I september 2021 kunne Flixfilm.dk afsløre, at streamingtjenesten Netflix havde købt de eksklusive rettigheder til den nye fortsættelse til ‘Motorsavsmassakren’ (‘The Texas Chainsaw Massacre’).

Nu kan Netflix imidlertid bekræfte premieredatoen, som er blevet fastsat til den 18. februar 2022 og kan samtidig løfte sløret for første trailer, der kan ses nederst i artiklen.

I ‘Texas Chainsaw Massacre’, som oprindelig skulle have haft premiere i biograferne, vender Leatherface tilbage efter næsten 50 års skjul og begynder at terrorisere en gruppe idealistiske unge venner, der ved et uheld forstyrrer hans omhyggeligt afskærmede verden i en fjerntliggende by i Texas.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 382

‘Nisser’ er blevet streamet over 6 millioner timer

05/12/2021 | Flixfilm

nisser seertal danmark hit

Den danske Netflix-serie ‘Nisser’ om de ikke-så-venlige og blodtørstige nisser er blevet en stor succes uden for landet grænser.

Vi har tidligere skrevet, at serien har ligget på førstepladsen i Danmark og Mexico, samt været i top 10 i mere end 50 lande.

Men nu kan streamingtjenesten løfte sløret for hvor meget tid Netflix-medlemmerne har brugt på fantasy-serien ‘Nisser’.

Helt konkret har medlemmer over hele verden set i alt 6.660.000 millioner timer af ‘Nisser’.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » Netflix » Side 382

‘Death to 2021’: ‘Black Mirror’-skabers deprimerende årskavalkade vender tilbage

03/12/2021 | Flixfilm

death to 2021 netflix

2020 var på mange måneder et forfærdeligt år med restriktioner, isolation og store menneskelige omkostninger.

2021 skulle være året hvor det hele vendte og vi kunne vende tilbage til en mere eller mindre normal hverdag.

Sådan skulle det dog ikke gå. Covid-19 er stadig iblandt os og nye varianter dukker hele tiden op hvilket tvinger os til at være i konstant alarmberedskab.

Derfor giver det vældig god mening, at ‘Black Mirror’-skaberen Charlie Brookers deprimerende årskavalkade ‘Death to 2020‘ vender tilbage med ‘Death to 2021’ (‘Død over 2021’).

Læs hele artiklen…